Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Danmarks hårdeste forhindringsløb på asfalt rammer Carlsberg Byen

31. maj 2016
Lørdag den 4. juni 2016 bliver børneleg, skateboards og de andre familievenlige aktiviteter, der normalt finder sted i solskinnet på Boblepladsen, erstattet med sydende energi og hård træning, når Danmarks hårdeste forhindringsløb på asfalt sparker gang i Carlsberg Byen.

Lørdag den 4. juni klokken 9.15 runger der et kæmpe brøl ud over Boblepladsen. Det er lyden af kampråbet fra deltagerne til Urban Evolutionrace og er en del af et ritual, der på én gang er en forpligtelse overfor sig selv om at give alt, hvad man har, og som samtidig officielt skyder forhindringsløbet i gang. 

I modsætning til de andre Evolutionrace, foregår Urban Evolutionrace på asfalt, og i år lægger Carlsberg Byen areal til.

Her skal deltagerne løbe 8 runder á 1200 meter på den gamle bryggerigrund på Vesterbro. Den første løber tonser afsted fra Boblepladsen kl. 9.30, og derefter sendes en ny deltager afsted med ét minuts mellemrum. Mellem hver løberunde skal der prøves kræfter med intet mindre end 12 discipliner - alle designet til at teste deltagernes alsidighed. Vi taler hårde øvelser så forskellige som træstammekast, tovklatring, trappeløb og balancebom.  

Det er Brian Davidsen og Thomas Dybro, der arrangerer eventen for topatleter, virksomheder og menigmand. Tilsammen har de to deltaget i mere end 70 OCR løb i ind- og udland, og gennem de sidste 5 år konkurreret med eliten indenfor sporten.

OM OCR

Siden 2005 har EvolutionRace testet kvinder og mænd i såkaldte Obstacle Course Run – OCR. Det er forhindringsløb, der er en blanding af den militære forhindringsbane, 10 kilometers løb, stærkmandsdiscipliner og crossfit. Obstacle Course Run er en af de hurtigst voksende trends indenfor fitnessverdenen. Sporten er inspireret af bl.a. Ninja Warrior, crossfit og parkour. I USA er der hvert år over 5 millioner deltagere til OCR løb - faktisk flere end der er marathondeltagere.

Er du nysgerrig, kan du læse mere på evolutionrace.dk.

Sted:

Boblepladsen

Olivia Hansens Gade

1799 København

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?