Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Første spadestik på lejligheder i Carlsberg Byen i børnevenligt område

19. januar 2016
I dag blev første spadestik taget på byggeriet af Heiberg Huse, Bindesbøll Hus og Rahbek Hus i Carlsberg Byen. De i alt 118 små og store lejligheder byder på rige muligheder for udeliv.

De fremmødte trodsede kulden og varmede sig ved kaffevognen, da bygherre og entreprenør i dag tog første spadestik på fire bygninger i Carlsberg Byen. Heiberg Huse, Bindesbøll Hus og Rahbek Hus indeholder i alt 118 lejligheder.

Om husene sagde administrerende direktør i Carlsberg Byen, Jens Nyhus bl.a.:
”De huse vi tager første spadestik på i dag er et godt eksempel på, hvor tæt vi er på både Frederiksberg og Vesterbro. Heiberg Huse ligger nemlig i Frederiksberg Kommune, mens Bindesbøll Hus og Rahbek Hus ligger i Københavns kommune. Derfor er det også min forventning, at både Carlsberg Byens beboere, og vores naboer på henholdsvis Frederiksberg og Vesterbro, vil få gavn af de rekreative og grønne områder, vi opfører omkring husene.”

Børnevenligt område
Husene ligger i en roligt og familievenlig del af Carlsberg Byen, og omkring husene opføres en mindre park med legeredskaber, stor boldbane og en børnevenlig lege- og opholdsgade. Husene har det til fælles, at de inviterer til udeliv, da de alle enten har have, altan eller terrasse, ligesom der opføres grønne gårdmiljøer.

De 118 lejligheder spænder i størrelse fra hyggelige to-værelses lejligheder til større familielejligheder og penthouse-lejligheder.

HHM A/S er entreprenør på byggeriet, og direktør Svend Pedersen sagde bl.a. til arrangementet, at første spadestik-arrangementet for dem var kulminationen på et års forberedelser udført i godt og konstruktivt samarbejde med Carlsberg Byen, totalrådgiveren Alectia Praxis Arkitekter og 1:1 Landskab. Alle parter har nemlig pga. af Carlsberg Byens særlige samarbejdsmodel siddet med om bordet i det forberedende arbejde.

Om Heiberg Huse
30 lejligheder fordelt på to huse. Tegnet af Praxis Arkitekter, som også har tegnet Forskerboligerne, der indvies i september i Carlsberg Byen. Fra 2-værelses lejligheder til penthouse-lejligheder med tagterrasse, terrasse og have i stueetagen og store altaner i de øvrige lejligheder.
Heiberg Huse forventes at gå i salg marts 2016.

Om Bindesbøll Hus
51 lejligheder. Tegnet af Praxis Arkitekter. Alle stuelejligheder har minimum en terrasse, alle andre lejligheder har altan, penthouselejligheder med tagterrasser, fælles gårdmiljø med grønt og ro.
Bindesbøll Hus forventes at gå i salg marts 2016.

Om Rahbek Hus
37 lejligheder.Tegnet af Praxis Arkitekter. Alle stuelejligheder har terrasse og/eller have. Øvrige lejligheder har altan. De fem øverste lejligheder, herunder to penthouse-lejligheder, har tagterrasser.
Rahbek Hus forventes at gå i salg maj 2016.

Om Carlsberg Byen
I løbet af de næste otte til ti år bliver Carlsbergs historiske grund – centralt placeret mellem Vesterbro, Valby og Frederiksberg – forvandlet til et nyt kvarter i København, hvor moderne arkitektur spiller sammen med områdets mange smukke, bevaringsværdige og fredede bygninger. 25 byrum skaber rammen om et byliv, hvor der både er liv inde i bygningerne og mellem bygningerne, ligesom et miks af boliger, butikker, caféer, kontorer samt uddannelses- og kulturinstitutioner er med til at skabe et mangfoldigt og levende bykvarter.

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?