Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

I dag stråler forskerboligerne i Carlsberg Byen

02. september 2016
De 22 nye forskerboliger i Carlsberg Byen står nu klar, og de kommer til at huse topforskere fra ind- og udland. Beliggenheden nær stationen og UCC er helt særlig og toppes kun af bygningens fornemme arkitektur, der har klare referencer til den historiske nabobygning, De Hængende Haver.

Udviklingen i Carlsberg Byen når nye højder for tiden: De første beboere er flyttet ind i Humlehuset, de første butikker åbner mandag d. 5. september, hvor også 10.000 spændte studerende rykker ind på Campus Carlsberg. Og i dag indvies Carlsbergfondets 22 forskerboliger, der har beliggenhed mellem den smukke J.C. Jacobsens Have, det nye UCC og det ikoniske byggeri, De Hængende Haver.

Det er det prisvindende danske arkitektfirma Praksis Arkitekter, der står bag visionen for forskerboligerne. Med bygningen har arkitekterne nyfortolket og videreført den stærke tradition for spændende kvalitetsbyggeri, der kendetegner arkitekturen i det gamle bryggeriområde. Eksempelvis er det gule murstensbyggeri bygget med stråtstillede mursten - inspireret af nabobygningen - og resultatet er værd at se med egne øjne. Bygningen strækker sig fra 1. til 4. sal, og bevæger man sig op på tagterrassen, er der direkte udsigt til J.C. Jacobsens Have og den gamle Mineralvandsfabrik.

Selvom bygningen er ny, er konceptet med forskerboliger ikke en nyhed på den gamle Carlsberg-grund. Tidligere har Carlsbergfondets æresbolig, der er placeret i den modsatte ende af J.C. Jacobsens have, været hjem for forskere. Blandt andre har fysiker og nobelprismodtager Niels Bohr boet i den smukke villa fra 1932 til sin død i 1962.

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?