Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

J.C. Jacobsens Gade begynder at tage form

28. maj 2014
Projekteringen af den nye hovedindfaldsvej er nu for alvor gået i gang. Den nye gade giver direkte adgang til Carlsberg Byen fra Valby Langgade.

I foråret er murstenene fra den tidligere værkstedsbygning nænsomt taget ned en for en for at give plads til en ny gade, der giver direkte adgang til Carlsberg Byen fra Valby Langgade. Den nye gade kommer til at hedde J.C. Jacobsens Gade og vil efter planen blive taget i brug efteråret 2015.

I forbindelse med etableringen af den nye gade, er der skabt et stort hul i bryggeriets gamle kældre. Her skal der placeres en 4.000.000 liter buffertank til fjernkøling, der skal forsyne den fremtidige Carlsberg By.

Læs også Mursten bliver genbrugt

Etableringen af selve J.C. Jacobsens Gade går efter planen i gang i efteråret 2014, når arbejdet med arbejdet med buffertanken er afsluttet. I forbindelse med etableringen af J.C. Jacobsens Gade vil Gamle Carlsberg Vej i den nordlige ende ligeledes blive ombygget, hvilket i perioder vil kræve omkørsel af andre veje.

Når den nye J.C. Jacobsens Gade står færdig, vil Stjerneporten blive flyttet tilbage til den oprindelige placering ved Kridttårnet. Stjerneporten blev bygget i 1867 og markerede indgangen til det historiske Gamle Carlsberg bryggeri. Navnet kommer fra stjernen på toppen af porten, der var Gamle Carlsbergs varemærke.

Læs mere om Stjerneporten 

 

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?