Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Kom til indendørs street food marked i Carlsberg Byen

15. november 2016
Trænger du til afveksling fra julemaden kan du i weekender frem mod jul besøge det indendørs street food marked i Carlsberg Byen og få smagen af bl.a. Peru, Vietnam, Mexico eller Grækenland.

I den kommende weekend gentager Carlsberg Byen succesen med det indendørs street food marked i Stødpudelageret lige ved siden af Dansehallerne.

Der er gratis adgang til arrangementet, som kører fra torsdag til søndag, og hele familien er inviteret. Maden leveres af en række madvogne, og der bliver bl.a. mulighed for at smage på både det vietnamesiske, peruvianske, græske, colombianske, mexicanske og nepalesiske køkken. Torsdag kan du fx sætte tænderne i den latinamerikanske specialitet, arepas, med pulled pork samt få en cola med for 65 kroner.

Om dagen kan børnene brænde energien af på hoppeborgen eller udfordre sig selv med en lang række indkøbte brætspil, mens der om aftenen fyres op for dansegulvet med livemusik og dj’s, hvor der kan købes lækre cocktails og kolde øl til fornuftige priser.

FRA ØLDEPOT TIL STREET FOOD MARKED
Street food markedet foregår i rustikke omgivelser i Stødpudelageret, centralt placeret i Carlsberg Byen og kun 5 minutter på gåben fra Carlsberg Station.

Stødpudelageret fungerede oprindeligt som øldepot og senere fustagetapperi, indtil Vester Kopi rykkede ind i lokalerne. Nu er lageret blevet ryddet og istandsat, så det kan facilitere større arrangementer til mere end 1000 mennesker af gangen som eksempelvis street food markedet i november og december.

HVER WEEKEND FREM MOD JUL
Arrangementet finder sted torsdag-søndag hver weekend frem mod jul med undtagelse af weekenden den 3.-4., hvor der i stedet er julemarked.

Åbent torsdag-lørdag fra kl. 12-01 og søndag fra kl. 12-18. Adressen er: Stødpudelageret, Pasteursvej 28, 1799 Kbh. V

Læs mere og tilmeld dig eventen på Facebook her.

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?