Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Nu kan du handle dine dagligvarer i Netto i Carlsberg Byen

15. september 2016
Hornmusik, fællessang, morgenmad og rød løber. Det gik ikke stille for sig, da Netto i dag slog dørene op til en helt ny dagligvarebutik i Carlsberg Byen. Udover at være den første af slagsen i det nye bykvarter får den også en unik placering på hjørnet af Tapperitorvet og Vesterfælledvej - lige ved Carlsberg Station.

I sidste uge var der ekstra godt gang i Carlsberg Byen, da de første butikker bød velkommen med solskin og store smil. Og i denne uge bliver Københavns nye bykvarter beriget med endnu en stærk spiller: Netto.

Netto bliver den første dagligvarebutik de nye beboere, de studerende på Professionshøjskolen UCC og naboer til Carlsberg Byen kan få glæde af, og med 1.000 m2 at brede sig på bliver det en rigtig flot og overskuelig butik med et stort udvalg på hylderne.

Den nye Netto er centralt placeret ved Humletorvet lige ved siden af Carlsberg Station, der forventes at blive en af hovedstadens mest benyttede stationer. Der er desuden gode parkeringskælder under Humletorvet med i alt 351 p-pladser og kundeelevator direkte op til den nye butik. Ligeledes er der masser af muligheder for at parkere cyklen både over og under jorden, så det kunne næsten ikke være nemmere at komme til og fra, når der skal handles.

Men Netto er ikke den eneste gode nyhed, når du mangler mælk, kaffe, køkkenrulle og andre dagligvarer. Til oktober åbner nemlig endnu en dagligvarebutik i Carlsberg Byen, når Føtex slår dørene op.

Følg med her på Carlsbergbyen.dk, hvor vi opdaterer dig med de seneste nyheder inden for byliv, nye forretninger, kultur og meget mere.

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?