Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Nye beboere: København på ni forskellige måder

02. marts 2017
Jarl, Katrine og lille Christopher glæder sig til at flytte ind i deres nye lejlighed på 18. etage i Bohrs Tårn. Mød dem her, hvor de fortæller, hvorfor de valgte at skifte Østerbro ud med Carlsberg Byen, og hvilke tanker der lå bag beslutningen om at bo i 60 meters højde.

"Vi er vokset ud af vores nuværende Østerbro-lejlighed og ville egentlig gerne blive på Østerbro. Vi savnede dog også kontakten til centrum og begyndte derfor at se nærmere på Carlsberg Byen. Vi opdagede, at vi her fik alt det, vi som børnefamilie efterspørger: bilneutrale gader, masser af grønne områder, det skæve Vesterbro, det mondæne Frederiksberg, det klassiske Valby i gåafstand – og midt i det hele et helt nyt bykvarter med den nybyggerstemning og skævhed, det fører med sig.

Det, der også slog os, var, at mens andre byudviklingsområder består af forskellige jordlodsejere, der bygger hver sit lille område, så er Carlsberg Byen baseret på en helhedsplan. Det er samme selskab, der bygger det hele, hvilket vil få bykvarteret til at fremstå med en helt anden sammenhæng, når det står færdigt end andre byudviklingsprojekter i København.

Grunden til at vi valgte Bohrs Tårn, var et ønske om at bo højt nok til at have et godt overblik, men samtidig tilpas lavt til at have kontakt med omgivelserne. I vores lejlighed på 18. etage kan vi se udover det meste af hovedstaden, men også ned på de lokale pladser og grønne områder i og omkring Carlsberg Byen. På den måde har vi ikke købt en lejlighed med ni vinduer til lysindfald, men mere ni forskellige måder at se vores by på. Og så må man jo bare sige, at selvom vi nok ville kunne det meste gør det selv-arbejde, så er der noget bekvemt ved at flytte ind i en nybygget, vedligeholdelsesfri kvalitetsbolig.

Vi har efterfølgende fundet ud af, at flere af vores venner også har købt bolig i Carlsberg Byen, hvilket forstærker vores tro på, at vi traf den rigtige beslutning, da vi besluttede at skifte Østerbro ud med Carlsberg Byen. Nu glæder vi os bare til at overtage til august, så vi kan blive en del af livet her."

Jarl Ross er 42 år og arbejder som teknologikonsulent
Katrine Dines Petersen er 40 år og arbejder med procesoptimering
Christopher Ross er 5 måneder

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?