Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Nye rundvisninger i Carlsberg Byen

25. november 2014
Oplev Carlsberg Byens visioner om den fremtidige bydel og mærk historiens vingesus i de fredede bygninger.

26. november 2014:
Der har været rift om billetterne til rundvisningerne i første halvår af 2015, og de er blevet revet væk. Der er derfor desværre ikke flere ledige pladser i denne omgang.

Carlsberg Byen er i rivende udvikling, og over de næste 10-15 år forvandler den gamle bryggerigrund sig til et levende bykvarter i hjertet af København. Nu har du muligheden for at komme helt tæt på byggeriet og høre mere om visionerne, når der laves åbne rundvisninger i bydelen. Rundvisningen starter i Carlsberg Byens showroom, hvor du kan se modellen over byggeriet og høre om baggrunden for den prisvindende plan for byggeriet. Turen går derefter videre ud i området, hvor du får mulighed for at høre mere om det igangværende byggeri, som bl.a. tæller en S-togsstation, forskerboliger og en professionshøjskole. Vi vil også komme forbi nogle af de mange gamle fredede bygninger, som Carlsberg Byen kan byde på.

Rundvisningen er gratis, men har begrænsede pladser

Sted: Start i Carlsberg Byen P/S’ show room, Olivia Hansen Gade 2, 1799 København V

Datoer: Den første tirsdag i hver måned

Tidspunkt: kl. 16, varighed ca. halvanden time

Tilmelding: https://billetto.dk/da/search?text=Carlsberg%20Byen

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?