Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Nye, sjove udfordringer i Klatreskoven

20. marts 2014
Igen i år kan du få en sjov og anderledes klatreoplevelse i træerne ved den gamle maskincentral midt i Carlsberg Byen. Den populære Klatreskov åbner sæsonen d. 22. marts - med endnu flere udfordringer til vovehalse i alle aldre.

Siden 2011 har Klatreskoven ligget som en lille grøn oase mellem Carlsberg Byens historiske bryggeri-bygninger og inviteret alle vovehalse, store som små, til at prøve kræfter med de mange udfordringer i trætoppene. Fra d. 22. marts kan du få en anderledes klatreoplevelse, når Klatreskoven åbner op for endnu sæson - med masser nye, sjove udfordringer på banerne.

”Vi har knoklet hele vinteren for at få banerne klar til sæsonen. Ud over den almindelige vedligeholdelse har vi også udvidet den blå bane med flere udfordringer - så den både er blevet længere og sjovere,” fortæller Agnethe, der er ansvarlig klatreinstruktør.

Klatrebanerne findes i fire forskellige sværhedsgrader – så der er masser af udfordringer for både små og mere øvede klatrere. I år håber Klatreskoven på, at endnu flere vil prøve kræfter med den sorte bane, der er klatreskovens vildeste og højeste bane.

”Den højeste bane, den sorte, skal vi have flere op på. Der har ikke været så mange oppe og kræfter med den endnu, men vi håber, at der i denne sæson kommer en masse, der gerne vil udfordres,” siger Agnethe.

Så det er på med klatresele, hjelm og sikkerhedskarabiner – så du kan komme op i trætoppene og få en sjov oplevelse, der udfordrer hele kroppen.

Teambane
Som noget nyt kan man i år også booke en Team Bane, hvor et tæt samarbejde på både jorden og i højden er nødvendig for at nå til tops.

”Klatreskovens teambane er et perfekt værktøj til at sætte fokus på fællesskabet, samarbejdet og samtidig have det sjovt. Banen består af samarbejdsøvelser både i højden og på jorden, det betyder at der er noget for alle – selv hvis man ikke er så glad for højder,” siger Agnethe.

På Team Banen kan man blandt andet prøve et giantswing, det høje Y eller pamperpole. Du kan booke Team Banen som gruppe til eksempelvis en polterabend, fødselsdag, en tøseklub, eller et mandeslæng.

Læs mere på Klatreskovens hjemmeside 

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?