Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Nyhedsbrev april

12. april 2016
Der er godt gang i både byggerierne og de mange spændende, familievenlige arrangementer i Carlsberg Byen. I påsken blev der holdt stor åbningsfest på Ottilia Jacobsens Plads, og i de kommende weekender kan du bl.a. deltage i gratis parkourworkshops – du skal bare møde op på Boblepladsen. I denne udgave af nyhedsbrevet kan du bl.a. læse et interview med Carlsberg Byens bylivsmedarbejder og høre om planerne for sommerens arrangementer i Carlsberg Byen. God læselyst og på gensyn i Carlsberg Byen!

INTERVIEW MED KEVIN BENDIX, BYLIVSMEDARBEJDER I CARLSBERG BYEN P/S

Om Kevin Bendix: Oprindeligt handelsuddannet, men har i mange år været involveret i film- og tv-arbejde og har bl.a. været involveret i afviklingen af Københavns Karneval og produktion af Dansk Melodi Grand Prix. Siden 2004 har Kevin arbejdet med at skabe midlertidigt byliv, bl.a. på Enghave Plads.

Hvorfor er byliv vigtigt for Carlsberg Byen?
Et spirende, inspirerende og inkluderende byliv er essentielt for en hvilken som helst by. Og Carlsberg Byen er og bliver i høj grad et væsentligt bykvarter i København. Et sprudlende byliv bringer brugere, borgere, beboere og gæster tættere sammen gennem fælles oplevelser og samhørighed. 

Hvad synes du, er det bedste ved at arbejde med byliv i Carlsberg Byen?
Muligheden for at arbejde med et område som Carlsberg Byen kommer kun én gang i livet. Ingen byudviklingsområder i Danmark har været mere ”hemmelige” – det var jo tidligere en lukket bryggerigrund – og samtidig så store og med så megen historie. For en kreativ byudvikler som mig kan det ikke blive meget større.

Hvad er den største udfordring ved at arbejde med byliv i Carlsberg Byen?
Helt praktisk er der selvfølgelig nogle logistiske udfordringer forbundet med byggeriet og udviklingen af Carlsberg. ​Derudover er det vigtigt, at vi får et bykvarter, hvor der er liv både inde i husene og mellem husene, også når kvarteret står færdigt, og selskabet Carlsberg Byen ikke er her længere til at understøtte bylivet. Derfor har vi fokus på både det midlertidige og det blivende byliv. Det gør vi bl.a. ved at skabe dialog med kvarterets nuværende og kommende brugere og beboere og involvere dem i arbejdet med byliv både nu og på sigt.

Hvilken slags arrangementer vil vi se i Carlsberg Byen i den kommende tid?
Vores fokus denne sommer er på events for børn, unge og familier i dagtimerne. Men vi har samtidigt også fokus på skæve og kulturelt udfordrende events med kant for voksne. Og hvis magien kan opstå i samarbejde med lokale borgere og professionelle aktører fra Vesterbro, Frederiksberg og Valby, vil det være endnu mere fantastisk.

Har du en idé til arrangementer eller events i Carlsberg, kan du kontakte Kevin på kb@carlsbergbyen.dk

Kevin Bendix


DET SKER I CARLSBERG BYEN

KLATRESKOVEN ER ÅBEN
Skal du prøve kræfter med klatring i forskellige højder, så skal du kigge forbi Klatreskoven i Carlsberg Byen. Klatreskoven holder åbent i alle weekender fra kl. 10-19. 

Læs mere om åbningstider, priser og gruppearrangementer her.

PARKOUR I CARLSBERG BYEN
Carlsberg Byen og Street Movement tilbyder i april og maj en række gratis parkour-arrangementer på Boblepladsen i Carlsberg Byen. Arrangementerne løber over to timer – den første time er for familier med børn fra 6 år og opefter, og bagefter er der træning for alle aktive sjæle over 15 år.  Alle uanset niveau kan være med.

Læs mere om parkourarrangementet her.

Parkour i Carlsberg Byen

ÅBENT HUS HVER SØNDAG
Kom til åbent hus og få en forsmag på livet i Carlsberg Byen. Hver søndag kan du høre mere om de store planer for det nye bykvarter, mens du nyder omgivelserne i Maskincentralen – en af de smukke, fredede bygninger, der i sin tid producerede strøm til hele bryggerigrunden.

Tag en pause i caféområdet, hvor der er høflig selvbetjening på varm kaffe i caféområdet og masser af læsestof om boligerne, byen og livet i Carlsberg Byen. Mens børnene hygger sig med en omgang basket eller ruller en tur på skateboard, kan de voksne få en snak med mæglerne om de spændende boliger, der er indflytningsklare fra sommeren 2017 og frem. 

Carlsberg Byen inviterer til åbent hus i den gamle Maskincentral på Pasteursvej 7 hver søndag kl. 13-15.

Klik og læs mere om projekterne og de skønne boliger i Bohrs Tårn, Ottilia Hus, Jacobsen HusBindesbøll Hus og Heiberg Huse


DET SKER I DANSEHALLERNE

MARIE TOPP OG JULI APPONEN
THE VISIBLE EFFECTS OF FORCE & LIFE IS HARD AND THEN YOU DIE( PT.3)
16. - 17. APRIL 2016

En aften med to eksplicitte soloværker af Marie Topp og Juli Apponen. The Visible Effects of Force er en ladet solo om kraft, som udforsker, hvad der aflejrer sig i kroppen efter anslaget. Kraft-påvirkning er konstant og uundgåeligt. Alle legemer sættes i bevægelse. Alt er påvirket. På samme tid er kraft i sig selv aldrig synlig.

Læs mere om forestillingen her.

NORPOL / DANIEL NORBACK & ERIK POLD
DET STORE SCENESKIFT
19. - 22. APRIL 2016

Forestil jer en forestilling, hvor ingen nogensinde kommer på scenen. En forestilling, hvor det kun er teatrets mekanik der er i spil: lys, lyd, musik, røgmaskiner, rekvisitter og scenografi. Ingen skuespillere, dansere eller sangere gør nogensinde deres entré.

Læs mere om forestillingen her.

SART DANSETEATER
TOYBOY
27. - 29. APRIL 2016

Toyboy udforsker dyrkelsen af nydelse, krop og leg – og den moderne unge mand. Koreografien er et møde mellem Hip Hop og Moderne dans – mellem ungdommens vildskab og den modne dansers glidende bevægelser.

Læs mere om forestillingen her.

DANSEHALLERNE
DANSENS DAG 2016
29. APRIL 2016

Hvert år d. 29. april fejres dansen over hele verden. Dansehallerne er selvfølgelig også med, og vi byder dig op til festlige og underholdende timer i dansens tegn. Så puds danseskoene, tag din familie, venner og din nabo under armen, og lad os sammen få en forrygende Dansens Dag.

Læs mere om forestillingen her.

MUTE COMP. PHYSICAL THEATER

THE STRIKE OF NO THOUGHT
29. APRIL - 12. MAJ 2016

Blodet raser og stormen fråder - men i orkanens øje er der stille som sne. Filosofisk og radbrækkende fysisk teater af Kasper Ravnhøj. Inspireret af kunstneren, strategen og den legendariske samurai, Miyamoto Musashi.

Læs mere om forestillingen her.

DET SKER HOS VISIT CARLSBERG

EN FORÅRSOPLEVELSE FOR ALLE SANSER MED "CARLSBERG SPRING OFFER"
Inviter dine venner til en forårsoplevelse ud over det sædvanlige! Med Carlsberg Spring Offer får I både entré til Visit Carlsberg, en lækker frokost og 3 store kvalitetsøl fra Jacobsen til kun 250 kr. pr. person.

I får adgang til attraktionen, så I kan gå på opdagelse i J.C. Jacobsens gamle bryggeri, besøge vores firbenede ambassadører i staldene og få et kig ned i Husbryggeriet Jacobsen fra Jacobsen Brewhouse & Bar. 

Læs mere om oplevelsen her.

Visit Carlsberg

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?