Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Op at kæmpe i klatreskoven

10. oktober 2011
Når sandkassen og rutchebanen ikke længere giver udfordring nok, kan en klatreskov i fem meters højde være svaret på ens drømme. Du finder den mellem træerne ved Boble Pladsen i Carlsberg Byen.


Så er det på med klatresele, hjelm og sikkerhedskarabiner, for så er du klar til at prøve kræfter med Carlsbergs nyeste event. Eneste krav er, at du er minimum 120 centimeter høj og har en vis portion koordinations- og balanceevne.

"Sikkerhed er absolut det vigtigste, når man vil afprøve sine grænser. Vi instruerer hver eneste deltager i at komme op og ned fra Klatreskoven, ligesom vi viser, hvordan man bruger karabinerne til at sikre sig mod fald," fortæller Søren Banke.


Han har fået Klatreskoven godkendt af Teknologisk Institut, og han og de øvrige instruktører er uddannet i brug af alle redskaber og sikkerhedsudstyr og kan give en hjælpende hånd.

Inspireret fra Schweiz
Søren Banke fik ideen til Klatreskoven, da han boede i Schweiz. Sammen med sin dengang 10-årige datter prøvede han først de traditionelle klatrevægge, men opdagede hurtigt, at klatring i reb højt over jorden var en sjov afveksling.

Efter hjemkomsten til Danmark konstaterede han, at klatreskove ikke fandtes herhjemme. I samarbejde med et par ingeniører har han nu bygget en bane, som er spændt ud mellem syv klatretårne og rummer i alt 72 meter banelængde.

Deltagerne kan gå på line, gå fra bildæk til bildæk eller fra gynge til gynge. Konstruktionen består af reb spændt op med wire, og det gynger, når man går. Kunsten er at kunne bevæge arme og ben, samtidig med at man balancerer. 90 pct. af brugerne har ifølge Søren Banke været børn, men der har også været en enkelt mormor oppe og teste sig selv af i højderne.

 
Se mere på http://klatreskoven.dk
 

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?