Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Unik kunst bringer liv til 150 meter plankeværk

12. maj 2016
To projekter er udvalgt blandt de mange indkomne forslag til udsmykningen af byrummet, Ottilia Jacobsens Plads i Carlsberg Byen. Kunstnerne bag skal nu være med til at gøre plankeværket på pladsen sommerklar.

Tidligere på året indbød Carlsberg Byen kreative, kunstneriske og iderige personer til at komme med forslag til, hvordan det ca. 150 meter lange plankeværk på Ottilia Jacobsens Plads, Carlsberg Byens nye byrum, kan udsmykkes. Der er kommet mange gode, sjove og ikke mindst kreative bud på udsmykninger. Valget er faldet på to projektforslag, som begge kommer til at pryde plankeværket.

Poetiske tegninger og Miami-stemning
Ca. 10.000 studerende rykker ind på UCC’s Campus Carlsberg senere på året, men allerede nu skal en række billedkunststuderende fra læreruddannelsen udsmykke dele af plankeværket. Deres projektidé er en poetisk og sanselig fortælling om lokalmiljøet omkring Carlsberg Byen. ”Vi, og her mener vi de to hold billedkunststuderende og os, har taget udgangspunkt i tre elementer; at studere bykvarteret på forhånd; at arbejde med farve- og fotoregistreringer, og at fokusere på kortet over Carlsberg Byen, som færdigt bykvarter. Ud fra disse elementer lavede vi en prototype af hegnet i størrelsesforholdet 1:10, og det er dét, vi har overført til plankeværket på Ottilia Jacobsens Plads i Carlsberg Byen”, fortæller Kirsten Skov og Anne Louise Bahn, undervisere i billedkunst på Læreruddannelsen Zahle - Professionshøjskolen UCC.

Plankeværker bliver også udsmykket med et ”Miami”-inspireret tema med farver og former, som skaber en afslappet ”Miami”-sommerstemning, der passer godt til den urban beach, som allerede findes på pladsen. Jon Castenskjold Sprogø, som har stor erfaring med udsmykning af vægge i bymiljøer, bl.a. på Byens Hegn på bagsiden af Københavns Hovedbanegård, står bag projektet.

Førstnævnte projekt startede op i uge 18, og blev færdigudført onsdag i uge 19, hvorefter ”Miami”-værket bliver kreeret ultimo uge 19 samt hele uge 20. Kig gerne forbi Ottilia Jacobsens Plads og se kunstværket blive til, når Jon Castenskjold Sprogø er i aktion.

I udvælgelsen er der lagt vægt på forslag, som vil inddrage eller som er forankret i lokalområdet, samt forslag, som vil være med til at skabe liv på pladsen eller på anden måde lægger op til involvering af brugerne af byrummet.

Plankeværk på Ottilia Jacobsens Plads

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?