Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

22 lyse og veldisponerede toværelseslejligheder til salg

09. juni 2016
Carlsberg Byen sætter nu 22 mindre lejligheder til salg i det centralt beliggende Scherfig Hus. Til hver lejlighed hører enten egen altan eller terrasse. Lejlighederne er oplagte som forældrekøb, til den kræsne single eller som det første fælles hjem med kæresten.

Scherfig Hus er en karré af små moderne byhuse. Her sættes nu 22 mindre lejligheder, centreret om en hyggelig fælles gårdhave, til salg. Lejlighederne ligger centralt i Carlsberg Byen, på grænsen mellem Vesterbro og Frederiksberg, med grønne parker, byliv og kulturelle aktiviteter rundt om hjørnet. Bebyggelsen bliver eksempelvis nabo til Købkes Plads, en stor grøn oase med egen cafe og amfiteater. Scherfig Hus er tegnet af Borlund Architects.

”Carlsberg Byen bliver et af Københavns nye kulturelle samlingspunkter – det er her man fx tager hen for at høre musik, spise på en god restaurant eller se en udstilling. Som beboer i Scherfig Hus’ gårdhavelejligheder er man kun få minutters gang fra alt dette, ligesom bykvarterets infrastruktur, f.eks. Carlsberg Station, kan bringe en nemt fra hjem til job eller studie og rundt i resten af København. Desuden ligger flere af landets uddannelsesinstitutioner kun en cykeltur væk, og til sommer rykker Professionshøjskolen UCC ind i Carlsberg Byen, hvilket gør lejlighederne ideelle som forældrekøb til de kommende studerende,” siger Per Sander, salgs- og udviklingschef i Carlsberg Byen P/S.

Lyse og veldisponerede lejligheder

Scherfig Hus rummer i alt 18 toværelseslejligheder mod gården, der varierer i størrelser fra 72-75 m2 samt fire lejligheder i stueetagen på mellem 64-72 m2, der har egen udgang til gaden. Alle lejligheder er veldisponerede og udstyret med store vinduespartier. Stuelejlighederne har adgang til egen terrasse, mens de øvrige lejligheder fra 1.-3. sal har egne altaner. 

”Gårdhavelejlighederne i Scherfig Hus er indrettet med fokus på fleksibilitet og kvalitet. Alle rum er yderst veldisponerede, så ingen plads går til spilde. Lejlighederne har desuden et rigtig dejligt lysindfald, og indretningen udnytter lyset optimalt,” siger arkitekt Vagn Borlund fra Borlund Architects.

Lejlighederne i Scherfig Hus forventes indflytningsklare i slutningen af 2017 og sættes til salg fra den 12. juni 2016 til priser fra kr. 2.995.000.

Om Scherfig Hus

Scherfig Hus har fået sin navn efter den danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979). De fleste husker nok Scherfigs bange skoledrenge i romanen ”Det forsømte forår”, og hans farverige litografier med elefanter, tapirer og andre jungledyr. I 1949 malede han to oliemalerier på væggen i Carlsbergs gamle børnehave. Børnehjemmet findes ikke længere, men billederne kan stadig glæde flere barnlige sjæle: I dag hænger malerierne nemlig på Københavns Universitet.

Se alle lejlighederne her.

 

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?