Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Stationsområdet i Carlsberg Byen

03. juli 2011
Et arkitektteam bestående af Vilhelm Lauritzen Architects, Christensen & Co Arkitekter A/S, COBE, EFFEKT og Nord Architects vandt konkurrencen om at tegne bygningerne i Stationsområdet i Carlsberg Byen.

Carlsberg Ejendomme udskrev den 30. maj en proceskonkurrence om udformningen af Stationsområdet i Carlsberg Byen også kaldet byggeafsnit 8. Det er i det område, professionshøjskolen UCC gerne vil lægge en skole for 10.000 studerende. Projektet forudsætter, at der indgås bindende aftale med UCC.

De fire arkitektteams bestående af hver fem arkitektfirmaer blev udvalgt efter en prækvalifikation. Og i dag vandt et arkitektteam bestående af Vilhelm Lauritzen Architects, Christensen & Co Arkitekter A/S, COBE, EFFEKT og Nord Architects konkurrencen.

En aktiv og varieret bydel
Visionen er fra Carlsbergs side at skabe en aktiv og varieret bydel, hvor historien i området fastholdes samtidig med at nye principper for livet i den moderne storby tænkes ind. Den udfordring har de fire teams grebet og leveret hvert sit svar på. Ingen af teams'ene har kunnet nå at give et fuldkommen fyldestgørende bud på, hvordan opgaven løses, men alle har leveret "værdifulde svar", som holder "høj arkitektonisk kvalitet", som der står i dommerbetænkningen.

Retningsgivende vinderforslag
Vinderforslaget karakteriseret i dommerbetænkningen således: "Med kantzonen som udgangspunkt bliver bylivet tænkt udefra og ind i bygningerne, og omvendt bliver bygningernes liv tænkte indefra og ud i byrummet." 
Det er kantzonens store potentiale, dette forslag udforsker, og dette skønnes at kunne blive retningsgivende for, hvordan den kommende Carlsbergudbygning vil komme til at ske.


Fakta:
Bygningskomplekset i Stationsområdet skal indeholde arealer til undervisningsbyggeri (ca. 54.000 m2), et 100 meter højt tårnhus med boliger (ca. 12.000 m2), boliger i øvrigt (ca. 2.000 m2), arealer i stueetagen til dagligvarebutik, detailhandel, cafeer og lignende funktioner (ca. 7.000 m2) og arealer til erhverv (ca. 5.000 m2). Det nye bygningsprojekt skal sammenbygges med den eksisterende fredede bygning "De hængende haver" på 7.500 m2. Derudover skal der bygges parkeringskælder i to etager.
 

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?