Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Stjerneporten flyttes midlertidigt

12. januar 2015
Byggeriet i Carlsberg Byen går hurtigt fremad, og i forbindelse med anlæggelsen af det nye fjernkølingsanlæg samt en af de nye indfaldsveje, J.C. Jacobsens gade, skal den ikoniske og velkendte Stjerneport i Carlsberg Byen midlertidigt flyttes. Nedtagning starter i dag, den 12. januar, og kommer samlet set til at tage 8 dage – 4 dage til at nedtage stålbuen, og 4 dage til at nedtage de to søjler.

Stjerneporten er fra 1883, og var oprindeligt sammenbygget med Kridttårnet og en kalkstensmur på den anden side, der markerede hovedindgangen til Gl. Carlsberg. I 1964 blev porten rykket ud på midten af vejen for at gøre kørevejene bredere, men når fjernkølingsanlægget og J. C. Jacobsens gade er færdiganlagt, bliver den flyttet tilbage til sin oprindelige placering ved Kridttårnet. Dette tårn blev brugt som portvagthus, og fordi elektricitet dengang kun var i brug ganske få steder i København, blev tårnet udformet som et fyrtårn, så lyset og porten kunne ses langvejs fra.


Det forventes, at Stjerneporten vil blive genmonteret i løbet af sensommeren 2015.


På Stjerneportens søjler ses 4 forskellige årstal, som alle symboliserer nogle begivenheder af stor betydning:
- 1847: Årstal for første bryg,
- 1883: Portens byggeår,
- 1867: Gl. Carlsbergs brand og
- 1870: Anneksbryggeriets opførelsessår

 

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?