Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Vi anbefaler: Strandhygge, catwalk og gratis koncert

27. september 2016
Har du ikke allerede aflagt det nye bykvarter i smørhullet mellem Valby, Vesterbro og Frederiksberg et besøg, er det bestemt på høje tid. Her får du anbefalingerne til de allerbedste, gratis oplevelser, der venter i Carlsberg Byen i oktober.

Gratis koncert: Bliv del af den levende musik

Her er koncerten til dig, der allerede er vild med klassisk musik, og dig, der ikke er helt med på vognen. Copenhagen Phil vender nemlig op og ned på de klassiske symfoni-dyder, når de inviterer til gratis koncert. Her tester de anerkendte musikere grænserne for, hvad klassisk musik er. Blandt andet ved at lade publikum gå frit rundt mellem musikerne og deres instrumenter.

Hvad: Open Orchestra Concert #2
Hvor: Stødpudelageret på Pasteursvej 28, 1799 København V.
Hvornår: 1. oktober 2016 kl. 17-18

Kulturnat: Et glædeligt gensyn med sommeren

Strand, lounge og kolde drinks. Det lyder som opskriften på en perfekt sommer, og på Urban Beach slutter sommeren heldigvis aldrig. Her kan du dase i strandstole på en ø af sand midt i byen, mens du nyder god musik og får lidt til ganen sammen med vennerne. Bølgerne må du undvære, men du får til gengæld en varm oplevelse, der holder efterårets kulde på afstand lidt endnu.

Hvad: Urban Beach
Hvor: Pasteursvej, 1799 København V.
Hvornår: 14. oktober 2016 kl. 18-24

Kulturnat: Catwalk, kunst og workshops

Kunst, kultur og design er på tapetet, når de studerende på UCC Carlsberg Campus slår dørene op på kulturnatten. Her er koncerter og workshops for hele familien, når de studerende giver undervisning i børnehøjde om filosofi og tegnsprog. Er det mode, der tænder dig, skal du få en plads ved catwalken, når tekstiluddannelsen viser nye kreationer frem. Se hele programmet på carlsbergbyen.dk eller kulturnatten.dk.

Hvad: Kulturnat på UCC Campus Carlsberg
Hvor: Humletorvet 3, 1799 København V.
Hvornår: 14. oktober 2016 kl. 18-21

Fang din næste Carlsberg Byen-oplevelse

Er du fan af gode oplevelser, skal du holde godt øje med de gratis glæder, der pibler frem i bykvarteret. Tjek de mange aktiviteter ud her - vi lover, der er noget for enhver smag.

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?