Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Tak til alle børn og barnlige sjæle

28. februar 2017
Lørdag den 25. februar stod i fastelavnens tegn i Carlsberg Byen, da et overvældende stort antal københavnere deltog i fastelavnsfesten i Stødpudelageret.

Både børn og voksne kom udklædt og tog del i festen, som fandt sted for første gang i år. Der var tøndeslagning hver time, og indimellem kunne ventetiden bruges enten på skøjtebanen, i sminkehjørnet eller med at lave egne fastelavnsris og –masker. I alt blev der i løbet af fem timer kronet 25 kattekonger- og –dronninger.

Dagen forinden havde 50 børn fra Børnehuset Molevitten afholdt deres fastelavnsfest i Stødpudelageret og sagt god for, at rammerne til en rigtig festlig dag var på plads. 

Tak til alle for at gøre dagen til noget særligt. Vi håber, at I alle vil være med igen næste år, så vi kan få skabt en god fastelavnstradition i Carlsberg Byen.

 

 

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?