Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Vejarbejde Vigerslev Allé

30. juni 2014
Vigerslev Allé bliver en af indfaldsvejene til Carlsberg Byen. Arbejdet med at gøre vejen klar til den kommende bro over jernbanen vil blive udført i perioden medio juli 2014 til forventeligt marts 2015.

Når Carlsberg Byen står færdig, skal trafikbelastningen til bydelen fordeles jævnt ud over bydelen. Vigerslev Allé bliver en af indfaldsvejene til byen, og derfor skal der bygges en bro over jernbanen. Broen kommer til at være ca. en meter højere oppe, end vejen er nu, så for at sikre, at vej og bro mødes, skal Vigerslev Allé hæves på en strækning på ca. 150 meter.

Medio juli 2014 til forventeligt marts 2015 vil der derfor blive udført vej- og såkaldt ”spuns”-arbejde på Vigerslev Allé. Spunsene er en række profiler, som bliver sat i skråningerne for at holde på vejen mod banen.

Broen vil forventeligt blive taget i brug i forbindelse med, at den nye Carlsberg Station åbner, hvilket efter planen sker i sommeren 2016.

Vi beklager de gener, som arbejdet medfører og vil gøre, hvad vi kan, for at begrænse dem. Arbejdet vil således som udgangspunkt blive udført indenfor normale arbejdstider i henhold til de gældende regler for Københavns Kommune.

For yderligere information henvises til NCC’s byggeledelse på tlf. 25 16 33 12.

Se varslingen fra NCC her

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?