Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Vejstribe på afveje

22. november 2011
Noget så anonymt og dagligdags som en vejstribe har inspireret til installationen "This way", der pryder Bryggernes Plads på Carlsberg.

Regelret som en vejstribe! Normalt er der ikke meget spræl over vejstriberne. De løber af sted på vejene i snorlige baner, og sikrer trafikanterne mod at miste overblikket og vælge den forkerte vejbane.

På Bryggernes Plads inviterer vejstriben "This way" til det modsatte. Nemlig til at stoppe hverdagens blinde transport fra a til b. Til at tage en afstikker og følge striben rundt i det fineste loop, inden man fortsætter tværs over pladsen.

"På vores vej gennem byen stopper vi sjældent op og kigger os omkring. Vi er så fokuseret på vores mål. Med mit projekt har jeg taget udgangspunkt i et "Hvad nu hvis vejstriben gjorde noget uventet? Ville vi mon så få øjnene op for byen?," spørger Julie Bank.

This Way på Bryggernes Plads
Hun er arkitekt og udtænkte projektet "This Way" i forbindelse med en konkurrence udskrevet af Vesterbro Lokalråd. Men da Københavns Kommune af princip ikke maler på gaderne, kunne Julie Bank – til trods for at hun vandt i konkurrencen – ikke få det realiseret i Københavns gader.

"Jeg bor i nærheden af Carlsberg og cykler der ofte med mine to børn. Jeg vidste også, at Carlsberg arbejder meget med midlertidige byrum, derfor var det oplagt at prøve "This Way" af på Carlsberg," siger Julie Bank.

Bryggernes Plads lige ved siden af Elefantporten har lagt asfalt til "This Way". Julie Bank glæder sig over allerede i denne weekend at have set børn og voksne komme på afveje og lege i forbindelse med vejstriben. 

Julie Bank driver sammen med Interaktions Designer Tatiana Lyng denne blog



 

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?