Arbejdssituation

Ledige stillinger

Her slår vi stillinger op, når vi er på udkig efter nye kollegaer. Carlsberg Byen P/S søger lige nu en projektarkitekt.
Projektarkitekt - visionær og struktureret arkitekt med god erfaring indenfor boligprojekter
Stillingsbeskrivelse:
Som en del af det meget dedikerede team, der står for udviklingen af Carlsberg Byen, får du en unik mulighed for at være med til at sætte dagsordenen for indretningen og den visuelle fremtoning på fremtidens boliger. 
 
Du er det faglige fyrtårn, der byder ind med en anden faglig indgangsvinkel end dine øvrige kollegaer i organisationen. I en organisation med mange ingeniører har du god mulighed for at byde ind og bidrage med din kreativitet, evne til at se muligheder samt med din brede arkitektfaglige viden. 
 
Du refererer i det daglige til projektdirektøren og er med i projekterne fra start, hvor programmerne bliver skrevet. Når du deltager i projekteringsmøder, bidrager du aktivt i de arkitektfaglige diskussioner og beslutninger og er proaktiv, idérig og pragmatisk.
 
Når du arbejder tæt sammen med eksterne arkitekter, projektudviklere, projektledere og ikke mindst mæglerne, er du garant for, at løsningen i sidste ende er realiserbar. Du står ved dine meningers mod og diskuterer gerne for at opnå den løsning, du mener, er den optimale.
 
I udviklingsfasen fastlægges den arkitektoniske stil i samarbejde med kollegaer, eksterne samarbejdspartnere og offentlige myndigheder. Du gransker myndighedsprojekter og hovedprojekter og bidrager til at udarbejde paradigmer og designlinjer.
 
Du sparrer løbende med de ansvarlige kollegaer og relevante interessenter og forstår at finde den optimale løsning på hvert projekt, naturligvis under hensynstagen til bygherreprogrammet og lokalplanerne.
 
Du får med andre ord god mulighed for at bruge en bred vifte af din faglige viden samtidig med, at du bliver en del af en visionær virksomhed, med en åben og direkte kultur, der tilskynder gode ideer.

Egenskaber:

Vi søger en person, som er i stand til at håndtere mange bolde i luften op én gang, og som er:

  • kreativ og visionær men også realist
  • god til at finde muligheder og løsninger indenfor den økonomiske ramme
  • struktureret uden at være 100 % perfektionist
  • i stand til at kæmpe for sin holdning, men samtidig god til at lytte og inddrage andres  holdninger og ideer
  • god til at bevare overblikket
  • dygtig til at kommunikere på mange niveauer i både skrift og tale
Du besidder kort sagt en god gennemslagskraft, gode samarbejdsevner, og trives derfor godt i den koordinerende rolle, hvor du har mange bolde i luften på én gang.
 
Uddannelser:
Du har en uddannelse som arkitekt. 
 
Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en tegnestue, hvor du har haft en koordinerende funktion, har fungeret som projektleder eller andet relevant. Det vigtigste er, at du er fagligt dygtig og har en god indsigt i de forskellige projektfaser.
 
Sprogkundskaber / IT:
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og er en erfaren bruger af IT
 
Løn:
Du får en attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer. 
 
Du tilbydes:
Du får god mulighed for at få indflydelse på indretningen af fremtidens boliger. Samtidig får du gode muligheder for at sætte dit præg på udviklingen af et af de væsentligste byudviklingsområder i Danmark i en udviklingsorienteret virksomhed, hvor visioner og fornyelse er nøgleord. Arbejdsstilen er dynamisk og præget af en teamånd, hvor man er serviceorienteret, konstruktiv og løsningsorienteret.
 
Arbejdssted:
Carlsberg Byen.
 
Om virksomheden:
Carlsberg Byen P/S udvikler Københavns nye kvarter Carlsberg Byen på den gamle bryggerigrund centralt placeret mellem Vesterbro, Frederiksberg og Valby. I løbet af de kommende år vil selskabet bygge 3.100 boliger, erhvervslokaler, et bredt udbud af detailhandel, skoler og kultur, som sikrer, at bykvarteret bliver en aktiv del af det københavnske byliv. Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S er ejet af Carlsberg Group, PFA Pension, PenSam og Topdanmark.
 
Udviklingsselskabet bag Carlsberg Byen består af cirka 40 medarbejdere, der arbejder for, at bykvarteret kommer til at leve op til visionerne for området. På kontoret arbejder mange forskellige faggrupper: Bolig- og erhvervsmæglere, arkitekter, økonomer, jurister, eventmagere, kommunikatører, driftsfolk og ikke mindst udviklings- og projektchefer, der sørger for, at byggerierne og området skrider frem efter planen.
 
Sådan ansøger du: 
Ansøgningsprocessen foregår i samarbejde med headhunter og rekrutteringsbureauet Profilpartners, du bedes derfor sende din ansøgning til Profilpartners’ hjemmeside på følgende direkte link: http://www.profilpartners.dk/stillinger/1200/. Husk at mærke din ansøgning og CV ” Projekt Arkitekt/120017”
 
Vi afholder samtaler løbende, så søg snarest.
 
Byliv i Carlsberg Byen

Om Carlsberg Byen P/S - I 2012 blev udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S stiftet, og vi gik straks i gang med arbejdet for at omdanne området til Københavns nye bykvarter med boliger, byrum, butikker, institutioner, byliv, kultur og erhvervslokaler. Alt det der skal til for at skabe et levende kvarter.

Læs mere

Organisationen - Vi er cirka 40 medarbejdere på kontoret i Carlsberg Byen, der hver dag arbejder for at indfri de store visioner og ambitioner, der er lagt for bykvarteret. Vi supplerer hinandens fagligheder, for her arbejder arkitekter, kommunikatører, økonomer, bylivsarrangører, erhvervs- og boligrådgivere, jurister og ikke mindst udviklings- og projektchefer side om side, når beslutninger skal træffes.

Se organisationen
Rejsegilde på Bindesbøll
Send mig erhvervsnyheder fra carlsberg byen

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev

Modtag gratis nyt fra Carlsberg Byen cirka en gang om ugen. I nyhedsbrevet har vi bl.a. fokus på livet i bykvarteret, på nye boligprojekter og spændende events.

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.