Nyheder Luk
Søgning Luk
Luk
Luk
Luk

Naboinfo

I august 2013 startede det første byggeri i Carlsberg Byen, som i løbet af de næste 8-10 år vil blive forvandlet til en nyt bykvarter, der gør København til endnu mere København.

Vi startede byggeriet i det syd-østlige hjørne af Carlsberg Byen, der vender ud mod Vesterfælledvej og jernbanen. Her opførte vi et 82.000 m2 stort byggeri, der blandt andet huser Professionshøjskolen UCCs campus, Bohrs Tårn, en række butikker samt kontorlejemål. Sideløbende med dette byggeri etablerede vi Carlsberg Station. Den nye station er kvarterets kollektive trafikåre og et centralt knudepunkt til S-tognettet og busser. Fra den nye S-togsperron går man op på en ny, stor stationsplads med boliger, handel, erhverv, uddannelsescenter og meget mere.

Det kan desværre ikke undgås, at det til tider vil støje og støve, når det gælder et projekt, der er så omfattende, som udviklingen af Carlsberg Byen er. Ikke desto mindre vil vi gøre alt, hvad vi kan for at minimere gener, så vores naboer og omgivelser bliver påvirket så lidt som overhovedet muligt.

Udviklingsselskabet Carlsberg Byen er bygherre på byggerierne, og vi har kontraktligt forpligtet vores entreprenører og underentreprenører til at overholde alle gældende regler i forbindelse med byggeriet.

Informationsmøder

Hver gang vi går i gang med et nyt byggeri, inviterer vi naboer, der kan blive berørt af byggeriet, til et informationsmøde om det kommende byggeri. Her kan du blandt andet høre mere om arbejdsområdet, tidsplanen for projektet, og hvad det betyder for dig som nabo.

 

X

Bliv opdateret om boliger i Carlsberg byen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Cookie infoCarlsberg Byen bruger cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger statistik. Ved at bruge sitet accepterer du dette. Hvad er cookies?