historie i carlsberg byen

Om Carlsberg Byen p/s

Bag forandringen af den historiske bryggerigrund står Carlsberg Byen P/S, som siden 2012 har arbejdet på at opbygge området til et nyt og levende københavnerkvarter. 
udsigt over carlsberg byen

Vi er stolte af at udvikle Københavns nye bykvarter - Frem til 2024 omdanner udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S den historiske bryggerigrund til et nyt kvarter mellem Frederiksberg, Valby og Vesterbro - midt i København. Når bykvarteret står færdig, vil det rumme et dynamisk mix af boliger, arbejdspladser, butiks- og caféliv, kulturelle tilbud, sportsfaciliteter og institutioner for børn og unge. Det er med til at give kvarteret den storbypuls, der kendetegner København.  

Læs mere om de gode muligheder der venter i bykvarteret
Det er en meget stor gave at få lov at udvikle et helt nyt bykvarter med så central en placering.   
Jens Nyhus, adm. direktør i Carlsberg Byen P/S
medarbejder i carlsberg byen

Historien bag

Det selskab, der står for udviklingen af området, blev stiftet i 2012. Vi hedder Carlsberg Byen P/S, og vores historie begynder i 2006. 

I 2006 besluttede Carlsberg at flytte deres bryggeriaktiviteter fra det gamle bryggeri i København til Fredericia. Efter ønske om at åbne det lukkede industriområde op blev der udskrevet en international arkitektkonkurrence, som tegnestuen Entasis vandt i 2007.

Året efter flyttede Carlsberg ølproduktionen til Fredericia, og i 2009 blev området åbnet op for offentligheden - til glæde for mange nysgerrige besøgende - og samme år blev rammelokalplanen vedtaget.

I 2012 blev udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S stiftet, og vi gik straks i gang med arbejdet for at omdanne området til Københavns nye bykvarter med boliger, byrum, butikker, institutioner, byliv, kultur og erhvervslokaler. Alt det der skal til for at skabe et levende kvarter

Carlsberg Byen P/S er et selvstændigt selskab, der ejes af Carlsberg (25%), PFA (30%), Topdanmark (22,5%) og PenSam (22,5%).
Oversigt
Byliv i Carlsberg Byen
elephants
Beboere på besøg i carlsberg byen

Organisationen - Vi er cirka 40 medarbejdere på kontoret i Carlsberg Byen, der alle arbejder for at indfri de store visioner og ambitioner, der er lagt for bykvarteret. Vi supplerer hinandens fagligheder, for her arbejder arkitekter, kommunikatører, økonomer, bylivsarrangører, erhvervs- og boligrådgivere, jurister og ikke mindst udviklings- og projektchefer side om side, når beslutninger skal træffes.

Se organisationen her

Den særlige samarbejdsmodel - Det ligger i Carlsberg Byens DNA at tænke innovativt, og det er samarbejdsmodellen et godt eksempel på. Ved at forpligte og engagere alle involverede parter tidligt i byggeprocessen opnår man et større ejerskab og en større samarbejdsvilje, der i sidste ende højner kvaliteten i det færdige byggeri, fortæller adm. direktør i Carlsberg Byen, Jens Nyhus, om det, der er en af grundstenene i alt byggeri på den gamle bryggerigrund.

Hvad går det ud på?
ved tegnebrættet
I Carlsberg Byen har vi ingen krav om, at et bestemt antal boliger skal være solgt før byggestart – så når du køber hos os, kan du være tryg ved, at boligen bygges.
Jan S. Hansen, CFO i Carlsberg Byen