Europaskolen Carlsberg Byen

Overborgmesteren og elever tog hul på byggeriet af Danmarks første Europaskole

9. juni 2016
I dag blev det første spadestik taget til Europaskolens nye skolebygning i Carlsberg Byen på hjørnet af Pasteursvej og Ny Carlsberg Vej. Skolen er den første af sin slags i Danmark.

Fire spændte elever fra Europaskolen stod klar med spaderne, da de sammen med Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), børne- og ungdomsborgmester, Pia Allerslev (V) samt administrerende direktør for Carlsberg Byen P/S, Jens Nyhus, i dag satte gang i byggeriet af Europaskolens nye bygning i Carlsberg Byen. Omgivelserne emmer af historie, og allerede i løbet af skoleåret 2018/2019 bliver byggepladsen på hjørnet af Pasteursvej og Ny Carlsberg Vej forvandlet til et område for uddannelse og viden, når Europaskolens elever og lærere flytter ind i den nye moderne skolebygning.

I 2021 er det forventningen, at skolen vil rumme 975 elever – fra børnehaveklasse til den europæiske studentereksamen. Både Københavns overborgmester Frank Jensen og børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev understregede i dagens taler vigtigheden af den nye Europaskole i Carlsberg Byen for Københavns evne til at tiltrække og fastholde dygtige, internationale medarbejdere og deres familier. For netop muligheden for at kunne få sine børn i en international skole med et højt fagligt niveau og med gode fysiske rammer, er et af de afgørende parametre for, hvor man som international vidensmedarbejder vælger at arbejde.

Administrerende direktør for Carlsberg Byen P/S, Jens Nyhus fremhævede i sin tale desuden dagens spadestik som en vigtig milepæl for Carlsberg Byen: ”Europaskolen er en vigtig del af vores vision om at skabe et levende og mangfoldigt bykvarter, hvor der er liv både inde i og mellem husene. Den vision er Europaskolen i høj grad med til at realisere. Både takket være eleverne og lærerne på skolen, men også fordi selve skolebygningen er kendetegnet ved en transparent og åben facade, som gør, at indeliv og udeliv flyder sammen. ”

Om Europaskolen

Europaskolen i Carlsberg Byen opføres som et ca. 14.000 m2 nybyggeri, der spænder over fem etager. Foruden undervisningslokaler vil byggeriet også omfatte fritidstilbud, idrætshal og udearealer. BAM Danmark A/S står for byggeriet. Med på teamet er tegnestuerne Vilhelm Lauritzen og NORD Architects Copenhagen samt EKJ rådgivende ingeniører og BAM Advies & Engineering. De private fonde Realdania, Novo Nordisk Fonden, Nordea-Fonden og Industriens Fond skyder 300 millioner kroner i opførelsen af Europaskolens nye skolebygning, mens Københavns Kommune finansierer de resterende 150 millioner kroner. Flere fotos fra dagen kan hentes her: https://we.tl/m98HIm2ZIE.

Om Carlsberg Byen

I løbet af de næste otte til ti år bliver den historiske bryggerigrund – centralt placeret mellem Vesterbro, Valby og Frederiksberg – forvandlet til et nyt kvarter i København, hvor moderne arkitektur spiller sammen med områdets mange smukke, bevaringsværdige og fredede bygninger. 25 byrum skaber rammen om et byliv, hvor der både er liv inde i bygningerne og mellem bygningerne, ligesom et miks af boliger, butikker, caféer, kontorer samt uddannelses- og kulturinstitutioner er med til at skabe et mangfoldigt og levende bykvarter.

Den kollektive trafik til og fra området sikres gennem en ny og moderne S-togsstation, Carlsberg Station, der står færdig 3. juli 2016. Et fintmasket net af cykelstier vil tilbyde cyklister hurtige og sikre forbindelser, mens der også er tænkt på bilisterne med gode parkeringsforhold i underjordiske parkeringskældre.

Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S ejes af Carlsberg, Realdania, PFA Pension, PenSam og Topdanmark. 

Yderligere oplysninger

Kommunikationschef Pernille Hebsgaard Rohdemeier, udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S, tlf. 21 35 51 45, e-mail: phr@carlsbergbyen.dk.
Info om Carlsberg Byen: www.carlsbergbyen.dk.

historie i carlsberg byen

Når fortid, nutid og fremtid forenes - Carlsberg blev grundlagt i 1847 af den visionære brygger J.C. Jacobsen, som dermed lagde grundstenen til en moderne dansk bryggerivirksomhed. Men der er meget mere historie at hente. Her kan du få styr på de vigtigste fakta om bryggeriet, der på mange måder har formet det fundament, Københavns nye bykvarter bygger på. 

Mærk historiens vingesus

Kom tæt på de fredede bygninger på området - Røde tegl, fin ornamentik, mosaikker, bronzeskulpturer og byggeteknikker i særklasse. I Carlsberg Byen er mursten ikke bare mursten. De gamle industribygninger fortæller historien om bykvarterets fortid som bryggeri. De historiske bygninger er et stykke danmarkshistorie, der giver området karakter og skaber den helt særlig atmosfære, der er Carlsberg Byen.

Læs om de fredede bygninger her
lagerkælder 3 i carlsberg byen
Send mig erhvervsnyheder fra carlsberg byen

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev

Modtag gratis nyt fra Carlsberg Byen cirka en gang om ugen. I nyhedsbrevet har vi bl.a. fokus på livet i bykvarteret, på nye boligprojekter og spændende events.

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.