kort over carlsberg byen

Nu åbner den første p-kælder i Carlsberg Byen

30. juni 2016
Søndag den 3. juli åbner den første parkeringskælder i Carlsberg Byen. Den nye parkeringskælder vil rumme 351 parkeringspladser. Parkeringskælderen bliver den første af i alt 14 parkeringskældre, der fordeles over hele det nye bykvarter, og er et led i Carlsberg Byens strategi om at lede bilerne under jorden og væk fra gadebilledet.

Når den første parkeringskælder åbner den 3. juli, markerer den startskuddet til anlæggelsen af et større net af parkeringskældre, der vil forsyne Københavns nye bykvarter med ca. 4.200 underjordiske p-pladser fordelt på 14 kældre. Den første parkeringskælder er placeret i Carlsberg Byens sydøstlige hjørne og er beliggende under Professionshøjskolen UCC’s nye Campus Carlsberg og pladsen Humletorvet, der også lægger navn til kælderen.

Parkeringskælderen er offentlig tilgængelig og rummer 351 parkeringspladser inklusiv handicapparkering. P-kælderen er forberedt til el-biler.

Underjordisk parkering skaber plads til byliv, grønne områder og bløde trafikanter over jorden

Parkeringskælder Humletorvet er en del af det i alt 82.000 kvadratmeter store byggeri, der bl.a. rummer Professionshøjskolen UCC’s Campus Carlsberg og Bohrs Tårn. I forbindelse med det nye byggeri er der også anlagt en ny vejbro over baneterrænet, hvor bilister fra Vigerslev Allé kan køre direkte ned i parkeringskælderen.

”Vi er rigtig glade for at kunne slå porten op til Humletorvets parkeringskælder, som sikrer nem parkering for de mange kommende undervisere og elever på Campus Carlsberg, de handelsdrivende og handlende i områdets detailbutikker og ikke mindst beboerne i Bohrs Tårn. Dertil er parkeringskælderen et vigtigt led i vores strategi om at skabe et bykvarter med en moderne infrastruktur, hvor parkering fortrinsvis foregår under jorden, så vi skaber plads til byliv, grønne områder og bløde trafikanter over jorden, ” siger Jens Nyhus, administrerende direktør i Carlsberg Byen P/S. APCOA Parking, der administrerer parkeringsarealer overalt i Europa, er valgt som operatør på parkeringskælderen.

Fakta om parkering i Carlsberg Byen

  • Carlsberg Byen P/S anlægger samlet ca. 4.500 p-pladser i bykvarteret.
  • Heraf placeres ca. 4.200 af p-pladserne under jorden fordelt på 14 parkeringskældre
  • Af de mange p-pladser vil 65 % være offentlige og 35 % til privat brug

Fakta om parkeringskælder Humletorvet

  • Parkeringskælder Humletorvet rummer 351 parkeringspladser
  • Parkeringskælderen administreres af APCOA Parking, der er en privat parkeringsaktør
  • Prisen for parkering i p-kælderen er fastsat ud fra markedsvilkår
  • Bilister har mulighed for betaling via betalingsautomater og smartphone-apps som eksempelvis MobilParkering og Easypark
  • Beboere og erhvervslejere i Carlsberg Byen har også mulighed for at leje en fast parkeringsplads eller at lave aftale om permanent p-tilladelse til parkering i kælderen
  • Det er ikke muligt at anvende en kommunalt udstedt parkeringslicens

Yderligere oplysninger

Kommunikationschef Pernille Hebsgaard Rohdemeier, udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S, tlf. 21 35 51 45, e-mail: phr@carlsbergbyen.dk.
Info om Carlsberg Byen: www.carlsbergbyen.dk.

Spejlgangen Carlsberg Byen

Butikslivet er i gang - Flere og flere butikker ser potentialet i Carlsberg Byen, og i området omkring den nyåbnede station har 19 butikker allerede slået dørene op til glæde for lokalområdets mange beboere og besøgende.

Se butikkerne her

Lev livet i byen - København er populær hos flere og flere danskere, der ønsker at bo side om side med det pulserende byliv. Men hvordan indretter vi os, når flere kommer til? Bliv klog på projektboliger, få tips om nybyggeri og læs fortællinger fra mennesker, der elsker alle byens facetter. 

Elsker du også København?
Byliv i Carlsberg Byen
Send mig erhvervsnyheder fra carlsberg byen
  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev
  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.