De hængende haver i carlsberg byen plus jc jacobsens have

Canadiske arkitekter vil lære om arkitektur og byliv i Carlsberg Byen

28. september 2016
En canadisk delegation af arkitekter besøgte i dag Carlsberg Byen for at høre, hvordan man forvandler en industrigrund til et levende bykvarter. Arkitekterne var især interesseret i at høre, hvordan Carlsberg Byen bruger arkitektur og byplanlægning til at skabe byliv. Besøget var arrangeret af det danske generalkonsulat i Toronto.

Det internationale arkitektmagasin Metropolis Magazine kårede i deres septembernummer København til verdens bedste by at bo i. Med førstepladsen som ’the World’s Most Liveable City 2016’ fortrængte København sidste års nummer ét, nemlig Canadas største by, Toronto.

En delegation af arkitekter fra netop Toronto og andre store byer i Canada var i dag på besøg i Carlsberg Byen for at se, hvordan man her arbejder med at gøre den tidligere industrigrund til et levende og mangfoldigt bykvarter i København. 

”Carlsberg Byens opskrift på at skabe en levende by er, at vi blander boliger, erhvervslokaler, butikker og undervisnings- og kulturinstitutioner fra dag ét. Samtidig bygger vi nyt med respekt for de mange bevaringsværdige og fredede bygninger i området, hvilket afspejler sig i de nye bygninger, vi har på vej, og som er præget af mursten og smukke forbandt”, sagde adm. direktør i Carlsberg Byen P/S, Jens Nyhus, der var vært for den canadiske delegation.

Byliv i gamle og nye byrum

Delegationen hørte bl.a. høre om, hvordan Carlsberg Byen skaber helhedsløsninger, der understøtter bylivet i og mellem bygningerne. Carlsberg Byen får i alt 25 nye byrum og historiske haver, og de to første pladser er netop indviet. ”De første nye beboere er netop flyttet ind i Humlehuset, og ved foden af deres lejligheder har de Humletorvet og Tapperitorvet, og det liv som de 10.000
studerende på Professionshøjskolen UCC og de nye butikker skaber. Inden for få hundrede meter kan de nyde den 168 år gamle J.C Jacobsens Have, og de kan hurtigt komme til og fra Carlsberg Byen på en supercykelsti eller med S-tog fra den nye Carlsberg Station” siger adm. direktør i Carlsberg Byen P/S, Jens Nyhus. 

Dansk arkitektur har en stor stjerne i udlandet, og arkitekternes besøg i København var et led i at styrke Danmarks position yderligere. ”Arkitekterne er meget begejstrede for København og Carlsberg Byen. Vi har været med til at organisere disse ture i knap syv år på grund af interessen for de danske erfaringer. Det er erfarne arkitekter, der har arbejdet på mange forskellige store og små projekter. De kommer for at lære og blive inspireret af, hvordan arkitektur og byplanlægning bliver håndteret. De interesserer sig særligt for, hvordan vi tilgår kombinationen af grønt byggeri og levende byrum for at skabe bæredygtige og 'liveable' områder, og ser Carlsberg Byens tilgang som et inspirerende bud herpå”, sagde Krista Friis, Deputy Head of Trade på det danske generalkonsulat i Toronto.

Om Carlsberg Byen

I løbet af de næste otte til ti år bliver den historiske bryggerigrund – centralt placeret mellem Vesterbro, Valby og Frederiksberg – forvandlet til et nyt kvarter i København, hvor moderne arkitektur spiller sammen med områdets mange smukke, bevaringsværdige og fredede bygninger. 25 byrum skaber rammen om et byliv, hvor der både er liv inde i bygningerne og mellem bygningerne, ligesom et miks af boliger, butikker, caféer, kontorer samt uddannelses- og kulturinstitutioner er med til at skabe et mangfoldigt og levende bykvarter.

Den kollektive trafik til og fra området sikres gennem en ny og moderne S-togsstation, Carlsberg Station, der åbnede i juli i år. Et fintmasket net af cykelstier vil tilbyde cyklister hurtige og sikre forbindelser, mens der også er tænkt på bilisterne med gode parkeringsforhold iunderjordiske parkeringskældre. Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S ejes af Carlsberg, Realdania, PFA Pension, PenSam og Topdanmark.

Yderligere oplysninger

Kommunikations- og marketingchef Tine Kastrup-Misir, udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S, tlf. 41 79 02 50, e-mail: tkm@carlsbergbyen.dk
Info om Carlsberg Byen: www.carlsbergbyen.dk

lagerkælder 3 i carlsberg byen

Kom tæt på de fredede bygninger på området - Røde tegl, fin ornamentik, mosaikker, bronzeskulpturer og byggeteknikker i særklasse. I Carlsberg Byen er mursten ikke bare mursten. De gamle industribygninger fortæller historien om bykvarterets fortid som bryggeri. De historiske bygninger er et stykke danmarkshistorie, der giver området karakter og skaber den helt særlig atmosfære, der er Carlsberg Byen.

Læs om de fredede bygninger her

Når fortid, nutid og fremtid forenes - Carlsberg blev grundlagt i 1847 af den visionære brygger J.C. Jacobsen, som dermed lagde grundstenen til en moderne dansk bryggerivirksomhed. Men der er meget mere historie at hente. Her kan du få styr på de vigtigste fakta om bryggeriet, der på mange måder har formet det fundament, Københavns nye bykvarter bygger på. 

Mærk historiens vingesus
historie i carlsberg byen
Send mig erhvervsnyheder fra carlsberg byen

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev

Modtag gratis nyt fra Carlsberg Byen cirka en gang om ugen. I nyhedsbrevet har vi bl.a. fokus på livet i bykvarteret, på nye boligprojekter og spændende events.

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.