Indendørs street food marked i Carlsberg Byen

Error while rendering view [PressReleasesDate]. Please, make sure the rendering is configured properly or contact your administrator.
Trænger du til afveksling fra julemaden kan du i weekender frem mod jul besøge det indendørs street food marked i Carlsberg Byen og få smagen af bl.a. Peru, Vietnam, Mexico eller Grækenland.

I den kommende weekend gentager Carlsberg Byen succesen fra uge 44, hvor et stort antal københavnere besøgte det indendørs street food marked i Stødpudelageret lige ved siden af Dansehallerne.

Der er gratis adgang til arrangementet, som kører fra torsdag til søndag, og hele familien er inviteret. Maden leveres af en række madvogne, og der bliver bl.a. mulighed for at smage på både det vietnamesiske, peruvianske, græske, colombianske, mexicanske og nepalesiske køkken. Torsdag kan du fx sætte tænderne i den latinamerikanske specialitet, arepas, med pulled pork samt få en cola med for 65 kroner.

Om dagen kan børnene brænde energien af på hoppeborgen eller udfordre sig selv med en lang række indkøbte brætspil, mens der om aftenen fyres op for dansegulvet med livemusik og dj’s, hvor der kan købes lækre cocktails og kolde øl til fornuftige priser.

Street food markedet foregår i rustikke omgivelser i Stødpudelageret, centralt placeret i Carlsberg Byen og kun 5 minutter på gåben fra Carlsberg Station. Stødpudelageret fungerede oprindeligt som øldepot og senere fustagetapperi, indtil Vester Kopi rykkede ind i lokalerne. Nu er lageret blevet ryddet og istandsat, så det kan facilitere større arrangementer til mere end 1000 mennesker af gangen som eksempelvis street food markedet i november og december.

Arrangementet finder sted torsdag-søndag hver weekend frem mod jul med undtagelse af weekenden den 3.-4., hvor der i stedet er julemarked.
Åbent torsdag-lørdag fra kl. 12-01 og søndag fra kl 12-18.
Adressen er Stødpudelageret, Pasteursvej 28, 1799 Kbh. V

Byrum i Carlsberg Byen -

Der bliver i alt anlagt 25 byrum og haver i Carlsberg Byen, og mange af dem står allerede klar nu. Nogle er store, åbne pladser med liv og udendørsservering fra de nærliggende caféer, som man kender det fra indre København. Andre byrum er gemt mere af vejen - til dem, der har brug for en stille stund. Se de 25 byrum

Køberkartotek: På udkig efter nyt hjem?

Måske drømmer du om et stort køkken-alrum, hvor I kan være sammen om madlavningen? Måske er det egen altan eller terrasse, der lokker? Det hele kan fås her, og som et ekstra plus venter den unikke kombination af historie, arkitektur og byens pulserende liv lige udenfor jeres nye hoveddør. Få info om nye boliger før alle andre