Praksis Arkitekter tegner flere boliger i Carlsberg Byen

Error while rendering view [PressReleasesDate]. Please, make sure the rendering is configured properly or contact your administrator.
Teamet til det næste boligbyggeri i Carlsberg Byen er sammensat og har velkendte navne med ombord.
Når projekteringen af Danmarks højeste beboelsesejendom går i gang, bliver det med internationale kræfter ombord. Svenske Wingårdhs og australske BG&E skal i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Per Aarsleff A/S, Midtconsult og 1:1 Landskab stå for projekteringen af det nye byggeri.
 
Som med de øvrige byggerier i Carlsberg Byen fungerer alle parter på lige fod som rådgivere i planlægningsfasen med Carlsberg Byen P/S i spidsen for teamet. Det forventes, at samarbejdet i den indledende fase fører frem til, at der kan indgås aftale om en endelig entreprise.
 
Byggeriet består af et samlet byggeareal på ca. 74.300 m2 fordelt på ca. 14.500 m2 bolig i karré, ca. 16.000 m2 bolig i tårn, ca. 16.600 m2 erhverv, ca. 2.200 m2 detail samt ca. 25.000 m2 kælder, som suppleres af byrum, gårdrum mv. Byggeriet består af et karrébyggeri samt et 120 meter højt tårnhus med boliger beliggende tæt på de fredede, historiske bygninger, Kedelhallen og Maskincentralen i den centrale del af Carlsberg Byen. Byggeriet ventes færdig i 2021.
 
Det er svenske Wingårdhs, der tidligere har tegnet bl.a. Victoria Tower i Stockholm, der nu skal tegne Københavns højeste beboelsesejendom: "Det er en ansvarsfuld og kompliceret opgave at tegne et tårnhus", siger Gert Wingårdh. "Vi blev begejstrede for idéen om, at Carlsberg Byen bygges som en familie af boliger i forskellige højder, og vi er både glade og ydmyge over for at skulle tegne familiens højeste medlem".
 
Om valget af netop Wingårdhs siger Carlsberg Byens adm. dir. Jens Nyhus:
"Wingårdhs har med deres tidligere opgaver overbevist os om, at de med deres æstetiske og visionære forståelse er de rette til at tegne tårnet opgaven. Sammen med BG&E og de øvrige danske partnere har vi skruet et team sammen, der har forstået både den historie og de omgivelser, de bygger ind i, og som med deres hidtidige meritter både er garanter for kvalitetsbyggeri og for en god og konstruktiv byggeproces".
 
Tidlig inddragelse af parterne
Den tidlige inddragelse af parterne i processen er kendetegnende for Carlsberg Byens byggeprocesser. Også ved tidligere byggerier er alle parter inviteret med i projekteringen fra dag 1 i en rådgivende rolle.
 
"Det ligger i Carlsberg Byens DNA at tænke innovativt, hvilket samarbejdsmodellen er et eksempel på. Ved at forpligte og engagere parterne tidligt i processen opnås der et større ejerskab og en større samarbejdsvilje, hvilket højner kvaliteten i det færdige byggeri, samtidigt med at der opnås en meget præcis styring af tidsplan og økonomi i gennemførelsesfasen", siger Jens Nyhus.
 
Samarbejdet om at udvikle og detaljere projektet sker med en åben økonomi, hvor entreprenøren lægger sine priser og kalkulationer frem. Dermed undgås mange af de tvister, der ofte opstår, når der bydes på den gammeldags måde, og ligeledes kan Carlsberg Byen som bygherre løbende prioritere sine valg og dermed få det bedste byggeri for pengene.

Kontaktinformation
Pressechef Peter Krab, pk@carlsbergbyen.dk, 29833747
Error while rendering view [Teaser]. Please, make sure the rendering is configured properly or contact your administrator.

Når fortid, nutid og fremtid forenes -

Carlsberg blev grundlagt i 1847 af den visionære brygger J.C. Jacobsen, som dermed lagde grundstenen til en moderne dansk bryggerivirksomhed. Men der er meget mere historie at hente. Her kan du få styr på de vigtigste fakta om bryggeriet, der på mange måder har formet det fundament, Københavns nye bykvarter bygger på.  Mærk historiens vingesus