Bindesbøll Hus Rahbeks Allé 13, 2.tv 1799 København V Sagsnr. 1612-034
99 m² Boligareal
2. Etage
3 Rum
7 m² Altan
Indflytning 01.06.2018
Solgt

Bindesbøll Hus

Skal du bo i Bindesbøll Hus ved Rahbeks Allé?

”Bygningerne danner arkitektonisk port mellem det nye bykvarter og Frederiksberg,” siger Christian Tilma fra Praksis Arkitekter om den unikke ejendom.

Denne bolig giver dig det utænkelige; nemlig en beliggenhed i Carlsberg Byens nordlige hjørne i rolige, grønne omgivelser med et unikt børnevenligt gårdmiljø på grænsen mellem København og Frederiksberg.

Boligen på 99 m2 er på mange måder i en klasse for sig. Her er kvadratmetrene udnyttet maksimalt med to rummelige værelser i hver sin ende af boligen. Fra boligens nordlige ende til den sydlige strækker det åbne, lyse spisekøkken og stueareal sig, og fra spisekøkkenet er der direkte adgang til altanen med smuk udsigt over den grønne og hyggelige gårdhave. Her er tale om en lys, lækker og rummelig bolig i hjertet af Carlsberg Byen, der er særligt velegnet til parret eller den lille familie. Der er desuden mulighed for at tilvælge ekstra skabsplads.

Det minimalistiske og grebsløse design, der går igen i boligens køkkenelementer er fra KP/Mono fra HTH og blender eminent ind i det nordiske look, der kendetegner Bindesbøll Hus indvendigt såvel som udvendigt. Desuden har samtlige overskabe indbyggede spots.

Boligens badeværelser er indrettet med skabsmodul, og bordpladen er en hvid kompositbordplade, og det er smukke, slidstærke grå fliser fra italienske Novabell på gulv og vægge.

Alle hårde hvidevarer er fra Siemens, og samtlige armaturer er fra Grohe. Lejlighedens gulve er lamelplank i matlakeret eg fra norske BOEN, og der er naturligvis gulvvarme i hele lejligheden.

Hvis der er behov for ekstra skabsplads, er det desuden muligt at tilvælge skabsmoduler i udvalgte værelser, som det fremgår af plantegningen.

Lyse lejligheder med udeliv i højsædet

Bindesbøll Hus er tegnet af arkitektfirmaet Praksis Arkitekter og tæller 51 meget forskellige individuelle lejligheder med hver sit udtryk. Fælles for dem er mangfoldighed og natur.

Alle lejligheder har franske altaner og enten en have, altan, terrasse eller tagterrasse, der bringer naturen helt tæt på – og de kæmpestore vinduespartier bader rummene i lys. Bilen eller cyklen parkerer du i kælderen, og herfra kan du tage elevatoren direkte op til din etage.

Ikke alene er lejlighederne i absolut særklasse. Beliggenheden er også ganske unik og spækket med historie og sjæl. Bygningens nordlige fløj vender ud mod Rahbeks Allé, hvor der er smuk udsigt til Frederiksbergs ældste bygning, Bakkehuset, fra 1620. Syd for Bindesbøll Hus bugter Constantin Hansens Gade sig ned gennem Carlsberg Byen og inviterer til masser af liv og leg.
Den nærmeste nabo mod syd er Thorvald Bindesbølls Plads med Halmlageret, der bliver ombygget til kulturelle formål.

En stor personlighed med endnu større forkærlighed for kunst og kultur

Bindesbøll Hus er opkaldt efter den anerkendte, danske arkitekt og kunsthåndværker Thorvald Bindesbøll (1846-1908), hvis kunstneriske felt var bredt: møbler, keramik og fajance, bogkunst, smykker, ornamentik, skulpturer og sølvtøj Og så har han designet et grafisk mesterværk, som for længst har fejret 100 års jubilæum og er kendt over hele verden: Carlsbergs logo.
Skal vi kontakte dig?
  • — eller ring til os +45 22 55 17 99
  • Tak for din henvendelse

  • Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Send mig erhvervsnyheder fra carlsberg byen

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev

Modtag gratis nyt fra Carlsberg Byen cirka en gang om ugen. I nyhedsbrevet har vi bl.a. fokus på livet i bykvarteret, på nye boligprojekter og spændende events.

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.