Heiberg Huse Constantin Hansens Gade 33, st.3 1801 Frederiksberg C Sagsnr. 1611-015
123 m² Boligareal
st. Etage
3 Rum
48 m² Have
Kontantpris
6.195.000,-
Ejerudgifter pr.mnd 4.966,-

Skal du bo i Heiberg Huse i Carlsberg Byen?

Luksus på Frederiksberg
Heiberg Huse er to smukke bygninger med fælles arkitektoniske træk, der er tegnet af arkitektfirmaet Praksis Arkitekter og rummer i alt 30 boliger med en sublim beliggenhed klods op ad Rahbeks Allé. Ejendommene er henholdsvis 3 og 5 etager og falder smukt ind sammen med naboejendommene Bindesbøll Hus og Rahbek Hus. Heiberg Huse er de eneste ejendomme i Carlsberg Byen, der har placering i Frederiksberg Kommune - og uanset hvilken bolig du vælger, får du den bedste beliggenhed.

De lyse boliger fra 80 – 179 m2 har en fleksibel indretning og inviterer dig ud i det grønne – for alle boliger i Heiberg Huse har enten forhave, terrasse, tagterrasse eller altan. Det, og den unikke beliggenhed, gør Heiberg Huse attraktiv for alle os, der er både drømmer om højt til loftet, grøn natur og udeliv lige uden for døren.



Om boligen
Denne bolig byder på intet mindre end to store terrasser, hvorfra de grønne omgivelser omkring Heiberg Huse kan nydes i fulde drag. Den 123 m2 store bolig har en super indretning med to gode værelser, et velindrettet badeværelse og et stort, åbent spisekøkken. Boligen er udstyret med store vinduespartier, der giver et fantastisk lysindfald i alle rummene. Fra soveværelset og stuen er der direkte adgang til de to terrasser, hvoraf den ene er hele 37 m2 stor og har udsigt over de grønne fællesarealer, der binder kvarterets smukke ejendomme sammen.

Boligen er indrettet med stilrent design i god kvalitet, der matcher det åbne, lyse rum perfekt. Det minimalistiske og grebsløse design, der går igen i boligens køkkenelementer, er fra KP/Mono fra HTH og blender eminent ind i det nordiske look, der kendetegner Heiberg Huse indvendigt og udvendigt. Desuden har samtlige overskabe indbyggede spots.

Alle hårde hvidevarer er fra Siemens, og samtlige armaturer er fra Grohe. Badeværelset er derudover indrettet med et skabsmodul, og bordpladen er en hvid kompositbordplade med underlimet porcelænsvask. På gulv og vægge i brusenichen er der smukke, slidstærke grå fliser fra italienske Novabell.

Gulvene er lamelplank i matlakeret eg fra norske BOEN, og der er naturligvis gulvvarme i hele boligen.


Romantikkens skuespillerinde
Heiberg Huse er opkaldt efter forfatteren Johanne Luise Heiberg (1812-90), der først og fremmest var kendt for sit skuespiltalent. Hun og manden John Ludvig Heiberg delte bolig med hans mor, Thomasine Gyllembourg, og hjemmet var i mange år samlingspunkt for det københavnske parnas. J.C. Jacobsen var en stor beundrer af Johanne Luise Heiberg, og de to var nære venner de sidste 20 år af hans liv.
Heiberg Huse i Carlsberg Byen
Heiberg Huse i Carlsberg Byen
Heiberg Huse i Carlsberg Byen
Heiberg Huse i Carlsberg Byen
Skal vi kontakte dig?
  • — eller ring til os +45 22 55 17 99
  • Tak for din henvendelse

  • Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.