Scherfig Hus Thorvald Bindesbølls Plads 4, st.tv 1799 København V Sagsnr. 131-005
156 m² Boligareal
st. Etage
4 Rum
8 m² Altan
70 m² Have
Kontantpris
Solgt

SCHERFIG HUS

Klassisk æstetik og rummelighed er nogle af de karakteristika, der i den grad kendetegner Scherfig Hus. Og det viser sig i høj grad i denne store fireværelses familiebolig på hele 156 m2.

I alt 55 m2 have, en altan og en terrasse. Walk-in closet, 2 badeværelser og en potentiel teenageafdeling. Dette og meget mere rummer denne perle af en hjørnebolig, der mod nord kan nyde den storslåede udsigt over den fredede bygning, Halmlageret, og mod øst har de smukke og historiske rækkehuse i Humleby som nærmeste naboer.

Den smalle fordelingsentré fungerer som naturlig opdeling af boligen, der kan gøre familiens teenager til den gladeste af slagsen; for det 22 m2 store værelse med privat badeværelse og egen udgang til en 15 m2 flisebelagt terrasse og 16 m2 privat have må da være noget nær drømmen for en teenager - eller for forældrene, der trænger til lidt ekstra magelighed i hverdagen.

Svinger man i stedet til venstre fra entréen, kommer man ind i boligens midtpunkt, nemlig det 33 m2 store, lyse opholdsrum, hvorfra de øvrige værelser tilgås - det ene med eget walk-in-closet. Boligens største have på 39 m2 har direkte udgang fra stuen via en 8 m2 altan.

Boligens indretning er kendetegnet ved sin enkle, nordisk stil, der matcher de åbne, lyse rum perfekt; det er KP/Mono fra HTH's minimalistiske og grebløse design i god kvalitet, der sammen med de udvalgte hvide bordplader sætter det æstetiske prik over i'et på køkkenet.

De to badeværelser er indrettet med skuffemoduler og bordplade, og håndvasken er udført i kunstmarmor fra Marmorline, og på vægge og gulv i brusenichen er smukke, slidstærke, sandfarvede fliser fra italienske Imola. Gulvene er lamelplank i hvidpigmenteret, mat lakeret eg fra norske BOEN og samtlige hårde hvidevarer er fra Siemens. Armaturerne er fra Grohe, og der er desuden gulvvarme i hele lejligheden.

Brug for mere skabsplads? Det er muligt at tilkøbe ekstra skabsmoduler, hvor det fremgår af plantegningen.
Scherfig Hus i Carlsberg Byen
Scherfig Hus i Carlsberg Byen
Scherfig Hus i Carlsberg Byen
Scherfig Hus i Carlsberg Byen
Skal vi kontakte dig?
  • — eller ring til os +45 22 55 17 99
  • Tak for din henvendelse

  • Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Send mig erhvervsnyheder fra carlsberg byen

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev

Modtag gratis nyt fra Carlsberg Byen cirka en gang om ugen. I nyhedsbrevet har vi bl.a. fokus på livet i bykvarteret, på nye boligprojekter og spændende events.

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.