Encoded: Carlsberg Byen har den rigtige signalværdi

Møbel- og interiørforretningen Encoded kan snart fejre 10 måneders dag i Carlsberg Byen. Vi har mødt dem til en status: Er forventningerne til flytningen fra Værnedamsvej til Jacobsen Hus på Ny Carlsberg Vej blevet indfriet? Og hvordan føles det at være blandt de første virksomheder til at have showroom i Carlsberg Byen?
Hvorfor valgte I at flytte hertil?

”Carlsberg Byen har altid stået som noget helt unikt for os, så det var en drøm at flytte hertil. Historien om hvad det har været, og hvad det bliver i fremtiden, syntes vi var spændende. Her er en speciel stemning med historiske bygninger, der blandes med nye. Det bliver en by i byen, hvor mange vil komme, hænge ud og blive inspireret, så vi var faktisk ikke bange for at være de første. Det er tværtimod rigtig fedt at være blandt de første og være med til at skabe området og opleve udviklingen på tæt hold.” 

Er jeres forventninger blevet indfriet?

”Først og fremmest er det vigtigt for os, at forretningen bliver set, og for det andet har vi brug for at fremvise hele vores møbel- og interiørunivers. Det har vi i høj grad mulighed for her, hvor vi har godt med plads indenfor og god eksponering til gaden med udsigt til Søndermarken, som rigtig mange mennesker bruger til gå- og løbeture. Vores tidløse design og det gode håndværk spiller perfekt sammen med beliggenheden i Carlsberg Byen, og det bliver vi bekræftet af beboere og gæster, som synes, at vi rammer stemningen rigtig godt.”

Det er rigtig fedt at være blandt de første og være med til at skabe området og opleve udviklingen på tæt hold.
Trine Bøttger, ejer af Encoded Design Studio i Jacobsen Hus
Hvordan er det at arbejde i Carlsberg Byen?
”Vi satser på Danmark og endnu mere på udlandet, og vi kan godt mærke, at Carlsberg Byen er noget, der fanger folks opmærksomhed. Mange kender det og synes, det er rigtig spændende, så der er god signalværdi i at være her for vores brand. Fra day one følte vi os meget velkomne og som en del af Carlsberg Byens erhvervsliv. Allerede til første erhvervsarrangement var vi på en rundvisning i området, og jeg kan huske, at vi var helt høje bagefter, fordi det ramte fuldstændigt plet. Her er den stemning, vi gerne vil være en del af.”

Hvordan forventer I, at området vil udvikle sig?

”Både den særlige stemning, historien og alt det, der sker herude, vil tiltrække folk. Hvis man ikke kender til områdets historie i forvejen, så bliver man nysgerrig efter at vide mere, når man kigger rundt på de nye og gamle bygninger. Den oplevelse har stor betydning for os erhvervsdrivende, og også for vores kunder, som allesammen går en tur i området enten før eller efter, de har besøgt os."

Carlsberg Byen Erhvervsnyt - Nye virksomheder, butikker og restauranter kommer hele tiden til, og her kan du holde dig opdateret på, hvad der sker på erhvervsscenen i Carlsberg Byen. Læs de seneste nyheder og erhvervshistorier, og tilmeld dig Carlsberg Byens Erhvervsnyt.

Tilmeld erhvervsnyt

Driv erhverv i Carlsberg Byen - Med en beliggenhed mellem Vesterbro og Frederiksberg hvor byliv, kultur, uddannelse og rekreative områder forenes med forretning, er der skabt en unik mulighed for at skabe de bedste arbejdspladser - tæt på alle byens fordele. Find alt relevant information om erhverv i Carlsberg Byen her.

Læs mere
Send mig erhvervsnyheder fra Carlsberg Byen

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev

Modtag gratis nyt fra Carlsberg Byen cirka en gang om ugen. I nyhedsbrevet har vi bl.a. fokus på livet i bykvarteret, nye boligprojekter og spændende events.

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.