Hotel Ottilia er åbnet

14. januar 2019
Fortiden som industriejendom mærkes tydeligt på Hotel Ottilia i Carlsberg Byen, hvor rå strukturer i sten, beton, glas og stål dominerer udtrykket fra det sekund, man træder ind ad døren. Nu slår det unikke hotel dørene op for første gang og byder velkommen til gæster - både dem, der overnatter og alle de lokale.

Siden 1969 er kun få ting ændret uden på den fredede ejendom med 64 guldskiver i hjertet af Carlsberg Byen. Indvendigt er det en ganske anden sag. Hvor bygningen førhen rummede store øltanke, rummer den nu et luksus boutiquehotel, en smukt indrettet bar og italiensk rooftop-restaurant med udsigt over hele København. Og alt sammen er bygget op omkring bygningens industrielle fortid som lagerbygning.

På det nyåbnede Hotel Ottilia er der relativt få værelser, en intim og personlig indretning og unikke konferencefaciliteter, og overalt i bygningen er der spor af historien. 

Vær med: Bar, restaurant og torsdagsevents er åbne for alle

Hotellet rykker ind i et område, hvor det levende lokalmiljø er godt på vej med en aktiv skole, mange arbejdspladser og en masse københavnere. Og det er et af trækplastrene, for Carlsberg Byens nye hotel vil gerne være til glæde for hele området og ikke kun for de overnattende gæster. Derfor er lobbybaren, restauranten på toppen og hotellets torsdagsevents åbne for alle, og både hotelgæster og ikkehotelgæster er meget velkomne. Hotel Ottilia giver endda beboere og andre i lokalområdet nogle eksklusive fordele, bl.a. 20% rabat på overnatning via hotellets Hey Neighbour-koncept.

Læg vejen forbi det nyåbnede Hotel Ottilia på Bryggernes Plads 7 og oplev selv mixet af kulturhistorie og topmoderne hotel.

Læs mere om Hotel Ottilia - Vil du overnatte i et dansk ikon tæt på det gamle Bryghus og Elefantporten? Læs mere om det nyåbnede hotel, book din overnatning og se nærmere på faciliteterne her.

Vis mig mere

Flere erhvervsnyheder? Er du blevet nysgerrig efter, hvad der ellers sker i Carlsberg Byen? Se de seneste historier fra erhvervsscenen her og skriv dig op til nyhedsbrevet.

Giv mig flere nyheder
Send mig erhvervsnyheder fra Carlsberg Byen

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev

Modtag gratis nyt fra Carlsberg Byen cirka en gang om ugen. I nyhedsbrevet har vi bl.a. fokus på livet i bykvarteret, nye boligprojekter og spændende events.

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.