endnu et byggeri i carlsberg byen

11. april 2019
Carlsberg Byen har netop underskrevet kontrakt med det team, der skal stå i spidsen for endnu et byggeri i det travle bykvarter. Få historien bagom Brygmester Hus her. 
Et nyt byggeri med boliger og erhverv er på vej i Carlsberg Byen. Brygmester Hus ligger i den vestlige del af Carlsberg Byen mellem to fredede og bevaringsværdige ejendomme og på grænsen til et af Valbys gamle villakvarterer og tæt på bykvarterets to største grønne områder, J.C. Jacobsens Have og Carl Jacobsens Have.
 
Carlsberg Byens adm. dir. Jens Nyhus siger om placeringen: ”Hele Carlsberg Byen emmer af historie, og i netop dette område af byen bliver de kommende beboere med det gamle Carlsberg fra 1847 som nærmeste nabo i særdeleshed en del af denne historie.”
 
Byggeriet er det seneste i en lang række af nyligt igangsatte byggerier, hvilket vidner om, at Carlsberg Byen er inde i den hidtil mest aktive fase i bykvarterets udvikling. Carlsberg Byen forventer, at 80 % af byggerierne i byområdet vil stå færdig i 2021, når Brygmester Hus er klar til indflytning. Allerede nu tager kvarteret tydelig form med beboere i alle aldre og et aktivt butiks- og byliv med supermarkeder, butikker og caféer samt beboere der mødes på tværs i løbeklubben, i vinklubben, til fællesspisning og til sommerfester. 
 
Brygmester Hus
Lejlighederne i Brygmester Hus er optimerede med mange aktive kvadratmeter, hvilket giver flere rum for pengene og dermed særligt appellerer til større familier. Der er ligeledes mulighed for at fravælge rum i projektets fleksible boliger og i stedet udvide køkkenalrummet. Alle lejligheder har altan, fransk altan, tagterrasse eller have/terrasse, og derudover har ejendommen en fælles tagterrasse.
 
Jens Nyhus siger om byggeriet: ”Med lejligheder indrettet med fokus på mange værelser vil Brygmester Hus især appellere til børnefamilier, som ligeledes vil kunne glæde sig over roen i den nærliggende J.C. Jacobsens Have.”
 
Arkitekterne bag byggeriet har videreført Carlsbergs byggetradition, så Brygmester Hus spejler sig i de historiske omgivelser med rødbrune teglsten i facaden og detaljer i gadeplanet, ligesom matchende nuancer ved vinduer, tag og altaner er med til at skabe variation.
 
Det samlede byggeri er på 11.700 m2 fordelt på 54 boliger i varierende størrelser, herunder 1. 500 m2 erhverv og parkeringskælder. Teamet bag byggeriet består af HHM som entreprenør, Zeso arkitekter, Opland Landskabsarkitekter og Niras ingeniører.
Send mig erhvervsnyheder fra Carlsberg Byen

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev

Modtag gratis nyt fra Carlsberg Byen cirka en gang om ugen. I nyhedsbrevet har vi bl.a. fokus på livet i bykvarteret, nye boligprojekter og spændende events.

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.