Arla flytter ind i Carlsberg Byen

17. januar 2024
Arlas internationale salgskontor i København med 70 medarbejdere er flyttet fra Sluseholmen til nye rammer i Winge Hus ved Kildepladsen i Carlsberg Byen.

Arlas internationale salgskontor i København flytter fra Sluseholmen til Carlsberg Byen. Tirsdag den 16. januar 2024 blev de nye lokaler indviet af repræsentanter fra Arla Foods' executive management team (EMT) samt de medarbejdere, som får til huse i det nye Winge Hus. Udover, at det nuværende lejemål står til nedrivning, er flytningen drevet af en strategisk beslutning, som skal markere en ny æra for Arlas internationale forretningsenhed, hvor medarbejdere og forretningspartnere fremover kan nyde godt af de mange fordele ved at være en del af Carlsberg Byens pulserende liv.

I smørhullet mellem Frederiksberg, Valby og Vesterbro finder du Københavns nye bykvarter: Carlsberg Byen. Her er butikker, grønne parker, cykelstier, rigt kulturliv, historisk arkitektur, smalle stræder, legepladser, S-togsstation. Det er et attraktivt område, som tiltrækker en bred vifte af virksomheder og privatpersoner. Med let tilgængelighed til offentlig transport, parkering og nærhed til lufthavnen er Carlsberg Byen, Kildepladsen 2-8, det ideelle sted for Arla til at betjene internationale partnerskaber og tiltrække kvalificerede medarbejdere.

Arlas kontor i København er virksomhedens internationale forretningsenheds hovedsæde. Kontoret huser omtrent 70 dedikerede medarbejdere, som ofte rejser udenlands eller har andre årsager til at sidde i København fremfor i Viby J ved Aarhus, hvor Arlas globale og danske hovedkontor ligger.

"Vi er begejstrede for vores forestående flytning til Carlsberg Byen," siger Rasmus Malmbak Kjeldsen, Senior Vice President for den internationale forretningsenhed i Arla. "Flytningen giver os mulighed for at nyde godt af det dynamiske og inspirerende miljø i Carlsberg Byen. Vi ser frem til at skabe et moderne og innovativt arbejdsmiljø og styrke vores tilstedeværelse i København. Vi er stolte af at blive en del af dette nye, men efterhånden veletablerede kvarter."

Hans afdeling spiller en afgørende rolle i Arlas globale strategi, og de arbejder på tværs af landegrænser for at sikre, at Arlas produkter når ud til forbrugere over mere end 130 markeder rundt omkring i verden. Medarbejderne på kontoret i København er specialister inden for salg, marketing, produktudvikling og andre nøgleområder, der er afgørende for Arlas internationale succes. De vil nu nyde godt af nye fysiske rammer, som indbyder til endnu mere samarbejde på tværs af teams samt de bekvemmeligheder og muligheder, som Carlsberg Byen tilbyder for at skabe et inspirerende og effektivt arbejdsmiljø.

Også CEO for Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S, Jens Nyhus, glæder sig til at byde Arla velkommen i området:

”Vi glæder os over, at netop Arla har valgt Carlsberg Byen som deres nye adresse, og at det næste kapitel i den københavnske afdeling af den historiske, danske virksomhed bliver på den gamle bryggerigrund. Vi glæder os desuden til at byde velkommen til de mange nye medarbejdere, som vil have deres daglige gang i kvarteret og bruge, udforske og nyde den allerede pulserende bydel,” siger Jens Nyhus, administrerende direktør i Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S.

Stort velkommen til Arla!

Få et overblik over virksomhederne, der er flyttet til Carlsberg Byen -

Store og små virksomheder er allerede flyttet til den historiske bryggerigrund. Blandt andet har Visma kontordomicil Emil Christian Hansen Hus, Estée Lauder Companies har deres nordiske hovedsæde i Mineralvandshuset og teleselskabet 3 og omtrent 500 ansatte har hjemme i Bønecke Hus – blot for at nævne nogle få. Se alle virksomhederne i Carlsberg Byen her

Vil du styrke din virksomheds profil og tiltrække stærke talenter? -

Med en central beliggenhed, nærliggende offentlig transport, moderne rammer og et levende restaurant- og butiksliv lige uden for døren, giver kontorlokalerne i Carlsberg Byen din virksomhed og jeres medarbejdere de bedste rammer. Læs mere om kontorlokalerne til leje