Theodora hus

Parkering i carlsberg byen

Der er rig mulighed for at parkere i Carlsberg Byen. De fleste af de ca. 4.000 p-pladser finder du under jorden. Underjordisk parkering giver nemlig plads til byliv, grønne områder og bløde trafikanter.

parkeringspladser

Parkering under Humletorvet

Parkeringskælderen under Humletorvet er placeret i Carlsberg Byens sydøstlige hjørne og er beliggende under Professionshøjskolen UCC’s nye Campus Carlsberg og pladsen Humletorvet, der også lægger navn til kælderen. P-kælderen er offentlig tilgængelig og rummer 351 parkeringspladser inklusiv handicapparkering. P-kælderen er forberedt til el-biler. Læs mere.

Parkering under Europaskolen og Harild Hus

Den nyåbnede p-kælder under Europaskolen hedder Parkering Franciska Clausens Plads, og er i to etager med i alt 270 pladser. Tilkørsel sker via Bohrsgade, og nedkørslen er placeret i Harild Hus. Opgangene fra parkeringskælderen er markeret med orange vægge og vil føre jer op på enten Ny Carlsberg Vej eller Pasteursvej.

Parkering under Købke Hus

Adgang fra Ny Carlsberg Vej.

priser

Der vil være tre modeller for leje af parkeringsplads i parkeringskældrene i Carlsberg Byen administreret af APCOA PARKING: 

1) Natparkering, hvor man kan holde på en parkeringsplads i tidsrummet 17.00 til 08.00 + i weekenderne til 550,00 kr. om måneden. Der er ikke en fast plads knyttet til den lejemodel - man holder, hvor der er ledigt og kan holde i alle parkeringskældrene i Carlsberg Byen. 

2) 24/7 parkering, hvor man må holde på en plads døgnet rundt, alle ugens dage. Heller ikke til denne lejemodel er der knyttet en fast plads. Det koster 1.100,00 kr. om måneden. 

3) Endelig kan man leje en fast plads 24/7 med eksklusivitet; altså en plads, hvor der ikke må holde andre til 3.000,00 kr. om måneden.

 På kortet herunder kan du se, hvor de kommende p-kældre er.

Den færdige Carlsberg Byen vil være et tæt bykvarter, hvor beboere, naboer, børn, voksne, erhvervsdrivende og besøgende kommer hinanden ved. Det gør man bedst uden alt for mange biler i gadeplan, og derfor bygger vi parkeringskældre under byen til at tage sig af bilerne. Det giver god plads i gadeplan til de mange cyklister og gående, der har deres daglige gang i bykvarteret.

Der kommer op til 4.000 p-pladser, hvoraf de fleste er i underjordiske p-kældre. Af de mange p-pladser vil 65 % være offentlige og 35 % til privat brug.
Det er et vigtigt led i vores strategi at skabe en moderne infrastruktur, hvor parkering fortrinsvis foregår under jorden, så vi skaber plads til byliv, grønne områder og bløde trafikanter over jorden.
Jens Nyhus, adm. direktør i Carlsberg Byen
Send mig erhvervsnyheder fra Carlsberg Byen

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev

Modtag gratis nyt fra Carlsberg Byen cirka en gang om ugen. I nyhedsbrevet har vi bl.a. fokus på livet i bykvarteret, nye boligprojekter og spændende events.

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.