Dipylon Hus i Carlsberg Byen

Carlsberg Byen transformerer eksisterende bygning i ikoniske omgivelser til erhvervsejendom

30. juni 2016
Placeret i hjertet af Carlsbergs kulturarv, mellem Dipylonporten og Elefantporten og med udsigt til Dahlerups Maltmagasin, er det med ikonisk arkitektur som ramme, når Carlsberg Byen transformerer en eksisterende bygning til butikker, kontorer og cafeer.

I Carlsberg Byen opføres nyt, moderne byggeri ved siden af fredede og bevaringsmæssige bygninger tegnet af datidens bedste arkitekter. Når bykvarteret står færdigt om ca. 8 år vil det således indeholde 15 % eksisterende bygninger, og i det omfang, det kan lade sig gøre, udvikles de eksisterende bygninger og indgår som en del af det nye bykvarter. En af de eksisterende bygninger, som udvikles til en moderne erhvervsejendom, er placeret i hjertet af Carlsberg Byen tæt på Bryggernes Plads, Carlsberg Byens rådhusplads.

Bygningen, som tidligere husede siloer, omdannes nu af Carlsberg Byen med MT Højgaard som totalentreprenør til en knap 4.500 m2 stor erhvervsejendom med butikker, kontorer og cafeer/restauranter.

Bygningen ligger i ikoniske og smukke omgivelser mellem Dipylonporten og Elefantporten og med udsigt til arkitekt Vilhelm Dahlerups Maltmagasin. Den oprindelige bygningsmasse har givet inspiration til udtrykket, og fortidens industrilook bevares bl.a. ved, at bygningens vandrette betonbånd og brune udfyldningsmurværk fastholdes. Indvendigt bevares oprindelige søjler og eksisterende betonvægge.

Om byggeriet siger administrerende direktør i Carlsberg Byen P/S, Jens Nyhus: ”I Carlsberg Byen har vi en helt unik eksisterende bygningsmasse med en sjæl og historie, som det er vigtigt for os at bevare i udviklingen af bykvarteret. Denne bygning er et godt eksempel på kvaliteterne i de eksisterende bygninger herude, og jeg glæder mig til at se den omdannet til en moderne erhvervsejendom med respekt for det oprindelige udtryk.”

Fakta om byggeriet

Som nabo til Ny Carlsberg Bryghus indeholdt bygningen tidligere siloer til brug for ølbrygningen, men vil undergå en forvandling til en multifunktionel bygning med erhvervsfunktioner, butikker og cafeer/restauranter. Bygningen får tilført en tagetage i let konstruktion med en østvendt og rumlig tagterrasse. Stueetagen åbnes op med en gennemgående restaurant, der strækker sig fra Ny Carlsberg Vej til pladsen Bag Elefanterne mod nord og er med til at understøtte således Carlsberg Byen vision om bykvarter med liv både inde i og mellem bygningerne. Byggeriet er klar til indflytning ultimo 2017.

Arkitekt: Arkitema Architects
Ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører
Totalentreprenør: MT Højgaard A/

Om Carlsberg Byen

I løbet af de næste otte til ti år bliver den historiske bryggerigrund – centralt placeret mellem Vesterbro, Valby og Frederiksberg – forvandlet til et nyt kvarter i København, hvor moderne arkitektur spiller sammen med områdets mange smukke, bevaringsværdige og fredede bygninger. 25 byrum skaber rammen om et byliv, hvor der både er liv inde i bygningerne og mellem bygningerne, ligesom et miks af boliger, butikker, caféer, kontorer samt uddannelses- og kulturinstitutioner er med til at skabe et mangfoldigt og levende bykvarter.

Den kollektive trafik til og fra området sikres gennem en ny og moderne S-togsstation, Carlsberg Station, der står færdig 3. juli 2016. Et fintmasket net af cykelstier vil tilbyde cyklister hurtige og sikre
forbindelser, mens der også er tænkt på bilisterne med gode parkeringsforhold i underjordiske parkeringskældre. Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S ejes af Carlsberg, Realdania, PFA Pension, PenSam og Topdanmark.

Yderligere oplysninger

Kommunikationschef Pernille Hebsgaard Rohdemeier, udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S, tlf. 21 35 51 45, e-mail: phr@carlsbergbyen.dk.
Info om Carlsberg Byen: www.carlsbergbyen.dk.

Spejlgangen Carlsberg Byen

Butikslivet er i gang - Flere og flere butikker ser potentialet i Carlsberg Byen, og i området omkring den nyåbnede station har 19 butikker allerede slået dørene op til glæde for lokalområdets mange beboere og besøgende.

Se butikkerne her

Fremadstormende dansk hotelkæde åbner i fredet bygning - Fra 2019 kan danske og internationale besøgende få en hoteloplevelse ud over det sædvanlige i Carlsberg Byen. Det sker, når hotelkæden Brøchner Hotels slår dørene op til det nye bykvarters første hotel. "Vi er meget bevidste om, at vi bliver en del af et stykke dansk industrihistorie, når vi rykker ind i Carlsberg Byen, og det har vi tænkt at bruge aktivt," fortæller Karim Nielsen, adm. direktør for Brøchner Hotels.

Stor begejstring for nyt hotel i Carlsberg Byen
Send mig erhvervsnyheder fra carlsberg byen

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev

Modtag gratis nyt fra Carlsberg Byen cirka en gang om ugen. I nyhedsbrevet har vi bl.a. fokus på livet i bykvarteret, på nye boligprojekter og spændende events.

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.