Cityscape

SHL Architects og Entasis tegner nyt byggeri i Carlsberg Byen

4. september 2017
Carlsberg Byen har sammensat endnu et team, der skal stå for projekteringen af det seneste byggeri i det travle bykvarter.
Teamet består af Schmidt Hammer Lassen Architects med Entasis arkitekter, Züblin, Cowi og Bisgaard Landskab, som alle vil fungere som rådgivere i planlægningsfasen med Carlsberg Byen i spidsen for teamet. Samarbejdet i den indledende fase forventes at føre frem til, at der kan indgås aftale om den endelige byggeentreprise.
 
"Vi er meget spændte på samarbejdet med disse to tegnestuer, som gang på gang viser, hvorfor de hører til toppen inden for deres fag, og med deltagelse af de øvrige parter vil dette team være garant for høj byggefaglig kvalitet og æstetisk styrke. Samtidig har vi lagt vægt på, at alle deltagere har forstået Carlsberg Byens DNA - særligt Entasis som jo har udarbejdet den prisbelønnede masterplan for hele Carlsberg Byen", udtaler Carlsberg Byens adm. dir. Jens Nyhus.
 
Byggeriet består af et karrébyggeri med et tårn på 80m, med et samlet byggeareal på ca. 50.000 m2 fordelt på ca. 22.000 m2 boliger, 8.000 m2 erhverv, 3.000 m2 detail samt 17.000 m2 kælder.
 
Nyt stort byrum
Byggeriet er beliggende i den vestlige del af Carlsberg Byen og vil foruden boliger, butikker og kontorlokaler også indeholde et nyt, stort byrum til området.
 
Det nye byrum, Kildepladsen, vil blive et samlingspunkt for både beboere og naboer og vil blive udsmykket med kunst, træer og bænke og desuden byde på både caféliv og legeplads. Carlsberg Byen har som supplement til landskabsarkitekternes forslag inviteret bl.a. naboer, beboere, kulturinstitutioner og lokaludvalg til at komme med input og ønsker til det nye byrum, så det favner bredest muligt og dækker nogle af de eksisterende behov i området.
 
Jens Nyhus siger om processen: "Det er vigtigt for Carlsberg Byen at få inddraget hele lokalområdet i udviklingen af byen, så vi sikrer, at Carlsberg Byen bliver et samlingspunkt, der binder byen sammen, og som naboerne vil tage aktivt del i. Det opnår vi bedst ved at inddrage de lokale interessenter tidligt i byggefasen."
 
Fakta om Carlsberg Byen
Frem mod 2024 bliver Carlsbergs historiske grund - centralt placeret mellem Vesterbro, Valby og Frederiksberg - forvandlet til et nyt bykvarter, hvor moderne arkitektur spiller sammen med kvarterets mange smukke, bevaringsværdige og fredede bygninger. København får et helt enestående byrum med høje tårnhuse, grønne haver, smalle gader og åbne pladser, som danner rammen om 3.100 boliger samt butikker, caféer, kontorer og uddannelses- og kulturinstitutioner.
 
Samlet set forventer udviklingsselskabet Carlsberg Byen at udleje og sælge 22.000 m2 til detailhandel og 10.000 m2 til caféer, restauranter og barer. Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S ejes af Carlsberg, PFA Pension, PenSam og Topdanmark.
   
Kontaktinformation
Pressechef Peter Krab, udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S, tlf. 29 83 37 47, e-mail: pk@carlsbergbyen.dk
 
Info om Carlsberg Byen: www.carlsbergbyen.dk 

Kom tæt på de fredede bygninger på området - Røde tegl, fin ornamentik, mosaikker, bronzeskulpturer og byggeteknikker i særklasse. I Carlsberg Byen er mursten ikke bare mursten. De gamle industribygninger fortæller historien om bykvarterets fortid som bryggeri. De historiske bygninger er et stykke danmarkshistorie, der giver området karakter og skaber den helt særlig atmosfære, der er Carlsberg Byen.

Læs om de fredede bygninger her
Jeg tror, beliggenhed, muligheder og fleksibilitet er de mest rammende ord for denne flotte bygning.
Jens Nyhus, adm. direktør i Carlsberg Byen
Send mig erhvervsnyheder fra carlsberg byen

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev

Modtag gratis nyt fra Carlsberg Byen cirka en gang om ugen. I nyhedsbrevet har vi bl.a. fokus på livet i bykvarteret, på nye boligprojekter og spændende events.

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.