15.000 m² erhverv solgt eller udlejet i 2023

9. januar 2024
Mange virksomheder søger fortsat til Carlsberg Byen, når der er behov for nye rammer at lade forretningen vokse i.

Endnu et år er gået, og i takt med at Københavns nye bykvarter nærmer sig sin færdigudvikling, søger flere og flere virksomheder mod Carlsberg Byen, når de leder efter nye rammer.

Vi har i det forgangne år kunne byde en række spændende virksomheder velkommen på den historiske bryggerigrund: Et af verdens førende konsulenthuse, Boston Consulting Group, flyttede ind i deres nye hovedsæde i den transformerede Rød Lagerbygning; den danske afdeling af en af verdens førende lægemiddelvirksomheder, AstraZeneca, og AI-specialisterne fra Todai rykkede også ind i nye kontorlokaler i Carlsberg Byen, mens Sparekassen Sjælland-Fyn købte et nyt domicil i et af de sidste byggerier i Københavns nye bykvarter. 

I alt blev intet mindre end 15.000 m² solgt eller udlejet i 2023 - og så glæder vi os til at løfte sløret for en række nye lejere, vi har haft dialoger med i det forgangne år, og som flytter ind i nye kontorlokaler i Carlsberg Byen i 2024.

Derfor vælger virksomhederne Carlsberg Byen

De mange nye virksomheder i Carlsberg Byen peger blandt andet på beliggenheden, bylivet og den nærliggende offentlige transport som nogle af årsagerne til, at de rykker til kvarteret. Flere af dem fremhæver dog én særlig vigtig årsag: Det handler om at fastholde og tiltrække talenter, og det mener de, at de kan med en beliggenhed i Carlsberg Byen. Læs mere her.

Et stort velkommen til de mange nye virksomheder i Københavns nye bykvarter. Vi ser frem til at finde jeres kommende, nye naboer, der skal flytte ind i de allersidste kontorlokaler, der kommer på markedet i Carlsberg Byen.

Vil du styrke din virksomheds profil og tiltrække stærke talenter? -

Med en central beliggenhed, nærliggende offentlig transport, moderne rammer og et levende restaurant- og butiksliv lige uden for døren, giver kontorlokalerne i Carlsberg Byen din virksomhed og jeres medarbejdere de bedste rammer. Læs mere om kontorlokalerne til leje

Hvem er flyttet ind?

Små og store virksomheder indenfor en masse forskellige brancher har flyttet adresse til Carlsberg Byen, og der kommer hele tiden flere til. Her får du et hurtigt overblik over de kontorvirksomheder, der er rykket ind kvarteret. Hvem bor i Carlsberg Byen?