Kløcker Hus set ovenfra

Ny virksomhed i kvarteret: Her kan vi udvide og tiltrække nye medarbejdere

31. august 2023
Konsulentvirksomheden Todai vokser kraftigt og forventer at udvide medarbejderstaben, hvorfor firmaet nu er rykket ind i nye kontorlokaler på den gamle bryggerigrund. I de nye lokaler er der plads til nye kolleger, som den attraktive lokation i Carlsberg Byen kan være med til at tiltrække, lyder det fra direktør i Todai, Dan Rose.

Nu har endnu en virksomhed meldt sin ankomst til den gamle bryggerigrund; Todai, der hjælper virksomheder med at udnytte og implementere kunstig intelligens, er nemlig flyttet til Carlsberg Byen.

Todai har tidligere haft kontor på Ewaldsgade på Nørrebro, men grundet vokseværk kunne lokalerne ikke længere rumme firmaet. Derfor besluttede virksomheden at flytte til den gamle bryggerigrund. En beslutning, der blev taget med udgangspunkt i medarbejdernes feedback.

"Der er virkelig stor opbakning blandt vores ansatte til at flytte til Carlsberg Byen, og det er også det, der gjorde udfaldet. Vi vil gerne tiltrække flere af den type medarbejdere, vi allerede har, så vi brugte deres input til at vurdere, hvor vi skulle bo," fortæller direktør i Todai, Dan Rose.

Siden Todai blev stiftet i 2020 har virksomheden vokset kraftigt. I dag har de 14 ansatte og forventer at udvide medarbejderstaben i fremtiden, hvorfor det ikke blot er vigtigt med mere plads i de nye kontorlokaler. Kontorlokalerne skal også have hjemme i et attraktivt område:

"Vi ledte efter et centralt sted med en god vibe, så vi både kan fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Men vi ledte også efter et sted, hvor vi kan være stolte af at modtage kunder, og her passer både lokalerne og Carlsberg Byen godt," uddyber Dan Rose.

Todai er rykket ind i kontorhuset Kløcker Hus, hvor de bliver naboer til AtlabBRIQ og Brandmovers, og på den anden side af gaden etablerer Sparekassen Sjælland-Fyn et nyt kraftcenter.

Stort velkommen til den gamle bryggerigrund til Todai. Vi er meget glade for at byde jer velkommen til Københavns nye bykvarter.

Mød de mange nye virksomheder i kvarteret -

Ikke nok med at et væld af nye butikker er kommet til, så har en række virksomheder også meldt deres ankomst i år. Det betyder, at næsten 40 virksomheder nu har kontor i Carlsberg Byen. Se virksomhederne, der er flyttet til Carlsberg Byen

Konsulentvirksomhed fortæller om livet i Carlsberg Byen - 

Vi er store fans af Carlsberg Byen og har lige fra starten følt os godt til rette i vores lokaler. Efterhånden som flere dele af byen bliver færdige, mærker vi også, hvordan atmosfæren bliver endnu bedre,"
Læs hele nyheden her