"Bindesbøll Hus rummer nogle af de mest efterspurgte lejligheder i Carlsberg Byen, og salget går så fint, at der er behov for, at vi sætter sidste etape af de i alt 51 boliger til salg. De veldisponerede lejligheder har 2-5 værelser og ligger i det rolige hjørne af Carlsberg Byen op mod Frederiksberg i et børnevenligt gårdmiljø."
Ordene kommer fra Per Sander, der er salgschef for boliger i Carlsberg Byen. Han fortæller, at lejlighederne i Bindesbøll Hus og de to naboejendomme er meget populære blandt de boligsøgende. I alt rummer de tre ejendomme 118 lejligheder, og det er de sidste 15, der nu sættes til salg.
Grønt, grillaftener og gårdhave
De 15 lejligheder har enten franske altaner, have, altan, terrasser eller tagterrasser, der bringer naturen tæt på, selvom lejlighederne ligger midt i byen. Det kan næsten ikke blive bedre. Og dog. For hvis man vender blikket mod syd, er der masser af liv på Thorvald Bindesbølls Plads, og her får man Halmlageret som nabo - en smuk, rød og fredet bygning som kulturelt minde om bryggertiden.
Kort fortalt får du lidt mere af det, der gør dig glad, når du køber bolig i Bindesbøll Hus. I den store gårdhave finder du let en bænk i et stille hjørne, hvis du vil læse en bog i aftensolen eller nyde en kop kaffe og en sludder med din nabo. Planter og træer pynter lige udenfor din hoveddør, der ligger lige på grænsen til det charmerende Frederiksberg, og en større naturoplevelse venter lige om hjørnet, for Søndermarken ligger kun tre minutters gang fra ejendommen. Hvad venter du på?
Bo nyt i historisk københavnerkvarter
Falder du også for en lejlighed i stemningsfulde Bindesbøll Hus, kommer du til at bo i et historisk københavnerkvarter med sjæl og skøn arkitektur rundt om hvert gadehjørne. Så du kan lige så godt sætte kryds i kalenderen allerede nu: Dine venner vil helt sikkert bede om en gåtur eller to rundt i bykvarteret, når de besøger dig i dit nye hjem.