Stor aktivitet i Carlsberg Byen i weekenden

21. august 2017
Tivoli, cykelræs, stor vejfest og wrestling er blot nogen af de aktiviteter der venter, når Carlsberg Byen inviterer beboere og naboer til fest på den historiske bryggergrund i weekenden den 25.-27. august.
Den kommende weekend i Carlsberg Byen bliver festlig og med masser af aktivitet for både store og små. Der vil være aktiviteter, underholdning og leg for alle, så tag familien i hånden og få en dejlig dag i historiske og sjove rammer.

Ankers Tivolipark
Ankers Tivolipark åbner festdagene allerede fredag kl. 17, hvor børn og barnlige sjæle kan boltre sig i rutchebanen, radiobilerne, skydeteltet eller nogle af de mange andre forlystelser. Undervejs vil der være konkurrencer og sjov for børn og voksne, og hvis I ikke kan nå forbi fredag, holder tivoli åbent både lørdag fra kl. 12 – 22 og søndag fra kl. 12 - 18.

Svajerløbet tilbage i Carlsberg Byen
Lørdag kl. 13-16 kan du opleve ladcykelræs, når Svajerløbet vender tilbage til Carlsberg Byen og omdanner Pasteursvej til racerbane. Svajerløbet er flere "løb i løbet", og der er ladcykler på ruten fra 13.00 til 17.00. Der køres på både 2- og 3-hjulede cykler samt ældre ladcykler for henholdsvis mænd og kvinder.

Carlsberg 170 år med stor vejfest
Carlsberg fylder 170 år, og inviterer i den anledning til stor vejfest på Gamle Carlsberg Vej i området omkring Visit Carlsberg. Der bliver både foodtrucks, surprise live band, spil i haven, DJ's og en masse oplevelser, der hylder det gamle bryggeri og øl.

Wrestling
Lørdag vil I ligeledes kunne opleve et wrestling show udover det sædvanlige, når Copenhagen Championship Wrestling igen er at finde i Carlsberg Byen. Der er gratis adgang, når wrestlere fra ind- og udland prøver kræfter i ringen med shows kl. 14.00 og kl. 16.30 i Stødpudelageret. Showet vil indeholde ingen ringere end det europæiske pro wrestling fænomen Lou King Sharp fra Skotland, med også den evige fighter Sebastian "Grib Dagen" Day, Michael Loose og Sorte Kurt fra 2300 Slumby samt mange andre.

Showets sammensætning forventes at indbefatte en tag team match: 2 vs 2, to singles matches: 1 vs 1, en fatal four-way match: 1 vs 1 vs 1 vs 1 og sidst men ikke mindst en episk Battle Royale main event, hvor alle performere starter inde i ringen samtidig, og hvor eliminering kun kan ske, ved at wrestleren bliver smidt ud over top rebet, indtil der kun er en vinder tilbage i ringen! 


Carlsberg byen

Events -

Året rundt udfolder bylivet sig rundt omkring i de mange bygninger og på de mange smukke pladser i Carlsberg Byen. Der er altid spændende aktiviteter og events på vej for hele familien, så hold jer opdateret her. Events

Byrum i Carlsberg Byen -

Der bliver i alt anlagt 25 byrum og haver i Carlsberg Byen, og mange af dem står allerede klar nu. Nogle er store, åbne pladser med liv og udendørsservering fra de nærliggende caféer, som man kender det fra indre København. Andre byrum er gemt mere af vejen - til dem, der har brug for en stille stund. Se de 25 byrum