elefantporten i carlsberg byen

Tak for en hyggelig vejfest på ny carlsberg vej

27. august 2018
Tak til alle der lagde vejen forbi den årlige vejfest på Ny Carlsberg Vej i lørdags, hvor der hele dagen var hyggelige aktiviteter, musik og underholdning for børn og voksne mellem Elefantporten og Vesterfælledvej.

I lørdags løb dette års vejfest af stablen på Ny Carlsberg Vej - en årlig tradition i Carlsberg Byen for hele familien.

På trods af det våde sensommervejr lagde voksne og børn vejen forbi vejfesten, hvor der hele dagen var underholdning, sjove og hyggelige aktiviteter for alle, DJ's og live-musik - f.eks. gav børneværten Chapper et gigantisk jam show, der fik smilene frem hos de små, og dansktop-bandet Humørekspressen sørgede for hyggen og varmen, da de gav en herlig intimkoncert, hvor de var helt nede blandt publikum i læ for regnen.

Tak til alle der trodsede regnvejret og kiggede forbi!

Events -

Året rundt udfolder bylivet sig rundt omkring i de mange bygninger og på de mange smukke pladser i Carlsberg Byen. Der er altid spændende aktiviteter og events på vej for hele familien, så hold jer opdateret her. Events