Carlsberg Byen lancerer 136 nye boliger
22. november 2018
Carlsberg Byen præsenterer nu næste projekt, Fristrup Hus, som indeholder 136 lyse boliger på grænsen til Frederiksberg.
Fristrup Hus ligger i det rolige hjørne af Carlsberg Byen ved Rahbeks Allé, og får Kammas Have som nærmeste nabo mod vest, det fredede Halmlageret mod øst og med en hyggelig grøn gård i midten af ejendommen.
Adm. dir. i Carlsberg Byen Jens Nyhus siger om det nye projekt: "Denne del af Carlsberg Byen har vist sig særdeles populær ved de tidligere projekter, vi har lanceret. Ydermere er Fristrup Hus nærmeste nabo til Kammas Have, som med sin udformning og ro bliver et populært, grønt åndehul for områdets beboere."
Den nordlige del af Carlsberg Byen har tidligere vist sig meget populær, når der er lanceret projekter her, og der er kun få ledige boliger tilbage i området. Når boligerne i Fristrup Hus er klar til indflytning medio 2021, er det derfor med masser af naboer og liv på gaderne.
Om boligerne
Alle lejlighederne fra første sal og op i Fristrup Hus har egen altan og mange af boligerne på 4. og 5. sal har egne private tagterrasser med en unik udsigt over byen. Størstedelen af boligerne i stueplan har deres egen terrasse ind mod den hyggelige gård eller ud mod den skønne, grønne Kammas Have. Mange af boligerne har desuden to badeværelser.
De nye boliger i Fristrup Hus varierer fra 47-174 m2, og priserne starter fra 2.595.000 kr. Planløsningerne er lavet med fokus på at få den mest optimale rumfordeling og på at udnytte alle kvadratmeter bedst muligt, så der er gode køkken-alrum og stuer med plads til at skabe gode stunder med venner og familie.
Fakta
Boligerne er tegnet af C.F. Møller, mens Opland er landskabsarkitekter på projektet, der ligeledes består af Niras ingeniører og Arpe & Kjeldsholm som entreprenører.
Nilaus Fristrup (1836-1909) var en dansk kunstmaler og modellør. Han står bl.a. bag Elefantporten, som Dahlerup var arkitekt på.