Nettobutik nr. 500 åbner i dag

5. december 2018
Den røde løber var rullet ud på Ny Carlsberg Vej i morges for at fejre indvielsen af Nettos butik nr. 500. Men det er ikke den typiske Netto, som vi kender den, der åbner. 

Klokken 8, mens eleverne på Europaskolen valfartede til deres nyåbnede skole længere nede ad vejen, fejrede Netto åbningen af deres butik nr. 500, der i morges slog dørene op på hjørnet af Constantin Hansens Gade og Ny Carlsberg Vej. Den historiske milepæl blev fejret med musik, taler og gode tilbud til de mange kunder, der stod i kø for at besøge butikken som de første.

Butikskæden åbnede deres første butik i 1981 som den første discountbutik i Danmark. Der er sket meget siden da, og selvom kunderne i dag stadig er glade for lave priser, er deres forventninger til butikkerne blevet højere. Det tager den nye Netto-butik hånd om, for her har Netto indført et nyt koncept med fokus på at give kunderne en helt særlig oplevelse, når de handler. Der er tale om ny indretning, der kredser for detaljerne, færre spot-varer og et særligt fokus på frugt, grønt og nemme måltider, og konceptet vil blive brugt i fremtidens Nettoer.

Kom forbi og besøg Nettos butik nr. 500 i Carlsberg Byen. Butikken har åbent hver dag fra kl. 08 - 22.