SPACES BYDER VELKOMMEN INDENFOR I NYT CO-WORKING SPACE
10. december 2018
Det globale kontorhotel, Spaces, åbnede forleden officielt dørene til deres første danske kontorfællesskab i Købke Hus, og de første kunder er allerede begyndt at benytte sig af de flotte delefaciliteter på Ny Carlsberg Vej.
Spaces er et nyt full-service kontorkoncept, der tilbyder et kreativt og fleksibelt co-working space til alle typer af virksomheder. Med over 150 åbne kontorhoteller over hele verden og flere på vej må Spaces siges at være en succes.
“Det har været fantastisk at etablere en Spaces i Carlsberg Byen. Vi oplever en kæmpe interesse fra alle mulige slags virksomheder – både små, mellemstore og større virksomheder. Det bliver et yderst attraktivt sted at arbejde og bo, og netop derfor har vi valgt at etablere en Spaces-afdeling her”, siger Country Manager hos Spaces, Patrick Ölveback.
Prøv faciliteterne i Spaces for en enkelt dag kvit og frit lige her ved at trykke på "Try Spaces for free" nederst på siden.
Konceptet er lykkedes med at kombinere ”hygge” og arbejdsmiljø således, at man har lyst til at gå den ekstra karriere-kilometer hver dag.Mattias Almstok, COO i Spaces Danmark og Sverige, mener, at glade mennesker er produktive mennesker.