Tak for besøget

19. september 2019
I weekenden blev det for alvor fejret, at Bryggernes Plads nu er åbnet. Fredag, lørdag og søndag deltog flere tusinde mennesker til byfesten Blooming September i Carlsberg Byen. 
En regulær byfest fandt sted i Carlsberg Byen i weekenden under navnet Blooming September. Weekendarrangementet, der bestod af musik, madboder og pop up-shops på pladsen, var en hyldest til den smukke plads, der badet i sol fik folk til at referere til stemningen, man kender fra små, lokale sydeuropæiske torve. Her kunne de mange besøgende nyde øl og god mad fra kendte nationale og internationale aktører, mens børn legede i springvandet i sensommerens sidste varme solstråler.
 
Børn og barnlige sjæle udfoldede deres kreative evner, da de kastede sig over det store kridt-gademaleri bag Europaskolen, mens brygger-hestevognene kørte nysgerrige børnefamilier rundt i kvarteret lørdag og søndag med guider fra Visit Carlsberg, der fortalte spændende historier om området undervejs. 
 
Ledte man efter shopping, kunne man til Dj’ens funky rytmer finde spændende aktører såsom Mads Nørgaard, Rudolph Care og Soulland i lokalerne under Hotel Ottilia - som i øvrigt kunne præsentere en forrygende ginsmagning.

Hele kvarteret summede af liv

Den gode stemning var ikke begrænset til Bryggernes Plads, for hele kvarteret vrimlede med mennesker. Kunstartikel-forretningen Stelling slog dørene op til sin splinternye forretning i lørdags, og den 150 meter lange kø af kunder ventede tålmodigt på at se den fine butik og få fingrene i de gode tilbud til åbningsreceptionen. Girls Are Awesome på Ny Carlsberg Vej åbnede op til en ny og meget interessant udstilling, der tiltrak et stort publikum med bl.a. live-podcast, alt imens Darcy's serverede kaffe til folk i solen udenfor pop up-shoppen. I de sene aftentimer var der intim koncert hos Enoma og designforretningen Encoded og ikke mindst en velbesøgt fredagsbar på Tapperitorvet.
 
Det var altså med liv, musik og masser af god stemning, at både Carlsberg Byen og Bryggernes Plads blev fejret i weekenden. Vi siger mange tak til alle, der deltog i festlighederne og håber I nød dette års Blooming September!
 

Kultur og byliv - Året rundt udfolder bylivet sig rundt omkring i de mange bygninger og på de mange smukke pladser i Carlsberg Byen. Der er altid spændende aktiviteter og events på vej for hele familien, så hold jer opdateret via vores eventkalender.

SE EVENTKALENDEREN

Hvornår står hvad færdigt, og hvordan skal det bruges? - I vores interaktive kort over Carlsberg Byen kan du klikke dig rundt og læse om hvert enkelt ejendom, byrum og erhvervslokale - både dem der står færdige, og dem der er på vej. 

Klik dig rundt i kortet her
Send mig erhvervsnyheder fra Carlsberg Byen

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev

Modtag gratis nyt fra Carlsberg Byen cirka en gang om ugen. I nyhedsbrevet har vi bl.a. fokus på livet i bykvarteret, nye boligprojekter og spændende events.

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.