åbningsfest: 500 gratis øl, lækre snacks, dj og liveoptræden

27. november 2019
Tirsdag den 3. december kl. 15 er du inviteret til øl og lækre snacks til gode priser i anledning af, at Carls Øl- og Spisehus holder Grand Opening.
Tirsdag den 3. december er du og hele nabolaget inviteret med til fest på den ombyggede restaurant, der i folkemunde kaldes for Carls. Her er rammerne rå og industrielle, øllene kolde og restauranten har i det hele taget masser af karakter, og dét skal alt sammen fejres.

Jeres nye stamsted?

Kl. 15 bliver dørene åbnet og den første øl skænket, og herefter er de 500 første fadøl på huset. Og det er jo en ølbar, så bagefter får gæsterne 50 % på øl resten af aftenen. 
Køkkenchefen, Christian Marquard, vil sammen med resten af kokkene hos Carls sørge for lækre snacks i løbet af dagen, mens en DJ sørger for sprøde toner. Kl. 19 går Selina Alay på og giver gæsterne en musikalsk oplevelse af de rigtigt gode, så der er masser af gode grunde til, hvorfor du skal forsøde din tirsdag aften med et besøg i den nye restaurant.

Tag dine øl-elskende venner under armen og kom forbi - hvem ved, måske finder du dit nye stamsted i Carlsberg Byen?

Hvad: Grand Opening hos Carls
Hvor: Bag Elefanterne 20, 1799 København V
Hvornår: Tirsdag den 3. december fra kl. 15