nu kan du købe dit økologiske juletræ lokalt 

26. november 2019
Fra den 30. november 2019 kan hele familien lægge vejen forbi juletræsstaden på Købkes Plads og selv hente et nøje udvalgt økologisk juletræ med hjem. 

I år falder den første advent den 1. december, og mange er så småt begyndt at finde julepynten frem fra gemmerne. Nu kan du tyvstarte på julehumøret lørdag den 30. november, hvor Købkes Plads vil ose af julestemning, når et juletræsstade rykker ind med lyskæder og grønne træer på den runde plads. 

Jul Til Døren står for juletræsstaden på Købkes Plads og åbner for salget af juletræer  lørdag 30. november kl. 10, fortæller Henrik Stærke Voigt fra Jul Til Døren.

"Vi glæder os til at sprede julestemning i byen og glæder os endnu mere til at hilse på dem, der kommer forbi, så kom ned og køb juletræet lokalt. Vi har et stort udvalg af økologiske juletræer, der er blevet til uden at belaste grundvandet og som kommer fra statskontrollerede plantager i Danmark. Det synes vi er smukt."

Hvad: Juletræssalg
Hvor: Købkes Plads
Hvornår: Lørdag den 30/11 til søndag den 22/12
Hver fredag og mandag: kl. 12.00 - 19.00
Hver lørdag og søndag: kl. 10.00 - 18.00

Events -

Året rundt udfolder bylivet sig rundt omkring i de mange bygninger og på de mange smukke pladser i Carlsberg Byen. Der er altid spændende aktiviteter og events på vej for hele familien, så hold jer opdateret her. Events

Se alle butikkerne i Carlsberg Byen -

Tjek oversigten over kvarterets butikker og oplevelser lige her og lad dig inspirere til, hvor turen skal gå hen næste gang.  Se butikkerne her