Berlingske anmelder: "Ny gastropub scorer på gedigent køkken"

18. februar 2020
Fire funklende stjerner fik Carls med sig, da Berlingskes mad- og vinredaktør Søren Frank lagde vejen forbi gastropubben i Carlsberg Byen. Øludvalget er set sjovere, skriver han, mens køkkenet og serveringerne høster ros.

"...Carls kører et no nonsense-køkken, som ligger et lille stykke over gennemsnittet for barmad, svarende til fire og en halv stjerne. Til gengæld ligger øludvalget en anelse under under gennemsnittet (tre og en halv), så vi ender midt i mellem på fire stjerner." Sådan lyder konklusionen fra berlingskes mad- og vinredaktør Søren Frank i anmeldelsen fra den 14. februar. 

For et par uger siden kvitterede Politiken ligeledes for deres besøg hos Carls med fire hjerter, og de fine ord sender dermed den nyåbnede ølbar og restaurant Carls rigtig godt fra start. Særligt køkkenet høster ros fra Berlingske og Politiken, og kvarteret nyder også godt af de mange events, der afholdes på restauranten.

Vil du med til det næste spændende arrangement hos Carls, så hold øje med eventkalenderen her eller på Carls egen facebookside.