restaurant surt åbner op for pizzaer to go
Hos restaurant Surt går teamet ikke på kompromis med noget som helst. Særligt ikke den autentiske italienske smag, de gode råvarer eller surdejen, der er grundlaget for de efterhånden berømte pizzaer. Nu kan du tage de velsmagende og kompromisløse antipasti, deleretter og pizzaer med hjem til spisebordet, ligesom restaurantens vin også kan købes med to go.
Kort fortalt: Du er tæt på at kunne tage hele madoplevelsen med dig hjem, hvis du foretrækker at nyde en skøn middag derhjemme fremfor i restauranten.
Find dine favoritter fra Surt på deres menu, der er tilgængelig på Surts instagram @surtcph og Facebook @surtcph. Du kan ringe din bestilling ind på tlf. 91808310.
Kaffe og nybagt surdejsbrød to go
Som om at det ikke var nok, kan du også lægge vejen forbi restauranten i Carlsberg Byen hver fredag og lørdag fra kl. 10.30 og købe en kop velbrygget kaffe og et af Peppe's nybagte surdejsbrød med to go: Det perfekte sæt til forkælelse på morgenbordet derhjemme.
Hvad: Menuen hos Surt "to go"
Hvordan: Se menuen på Instagram eller Facebook @surtcph og ring til Surt på tlf. 91808310.